ISS har omsat for mere end ventet.

Det afslører den danske servicekæmpes dugfriske regnskab for årets første tre måneder, der netop er blevet offentliggjort fra morgenstunden tirsdag.

Således lander omsætningen på 20.930 mio. kr. mod de ventede 20.780 mio. kr., som analytikerne havde sat næsen op efter ifølge konsensusestimater indsamlet af selskabet selv.

Desuden lander omsætningen i årets første måneder højere end samme periode sidste år, hvor tallet endte på 20.090 mio. kr.

Også den organiske vækst hos ISS er højere end ventet og lander i første kvartal på 4,3 pct. mod de 3,2 pct., som var analytikernes bud.

Dog er tallet lavere end samme periode sidste år, hvor den organiske vækst lød på 6 pct.

Organisk vækst er udviklingen i et selskabs forretning, der ikke er et resultat af opkøb. Det er et udtryk for, hvordan det går med salget af selskabets produkter eller tjenester.

ISS er især kendt for sine services inden for rengøring og kantinedrift. Koncernen beskæftiger over 330.000 medarbejdere på tværs af mere end 30 lande. Over det seneste år er selskabets aktie steget mere end 35 pct.

Opdateres...

Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.