Danskerne kan sandsynligvis se frem til skattefrit at få udbetalt de penge, som de har indbetalt til efterløn. Har man indbetalt siden 1999 kan man få udbetalt op til 60.000 kr.
Danskere, der har indbetalt til efterlønsordningen siden 1999, kan sandsynligvis få alle pengene udbetalt skattefrit.
Personer, der har været med i efterlønsordningen i alle årene siden 1999, står dermed til at få udbetalt op til 60.000 kr. Hvis man vil have pengene udbetalt, skal beslutningen dog træffes senest ved udgangen af 2012. Da udbetalingerne ikke vil blive gjort skattepligtige, svarer det til, at man skal tjene i omegnen af 130.000 kr. for at få det samme beløb udbetalt. Formålet er især at tilskynde til, at man trækker sig ud af efterlønsordningen og dermed ikke længere har mulighed for senere at gå på efterløn.
Modellen er gennem de seneste uger blevet beregnet på kryds og tværs i Finansministeriet, og meget tydede ifølge Berlingskes oplysninger på enighed om modellen mellem Dansk Folkeparti, de Radikale og regeringspartierne.
R: Godt for økonomien
De Radikales finansordfører Morten Østergaard er glad for, at tilbagebetalingen efter alt at dømme kommer med i den endelige aftale.
- Det er godt for økonomien, hvis flest muligt dropper efterlønnen, og det er fair at give folk fuld returret, når ordningen ændres. Derfor har vi foreslået det, siger Morten Østergaard.
Men DFs chefforhandler, Kristian Thulesen Dahl, understreger, at intet er på plads, før alt er aftalt.
»Det er en af de modeller, der ligger for, hvordan man kan sikre, at de mennesker, som ikke bryder sig om en ny efterlønsordning kan få pengene ud på en gunstig måde. Men om det lander på det eller på en anden form, ved vi ikke endnu. Der er ikke enighed om delelementer, før vi er enige om det hele,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) luftede tilbage i januar muligheden for at sende de indbetalte efterlønsbidrag tilbage til danskerne. Men det var dengang bundet op på, at efterlønnen blev helt afskaffet. Selv om efterlønnen som følge af aftalen kun bliver beskåret, giver partierne bag tilbagetrækningsreformen folk muligheden for at få pengene udbetalt alligevel. Og i modsætning til tidligere udmeldinger bliver det skattefrit. Det kan betyde, at et pænt milliardbeløb med et bliver kanaliseret ud til forbrug. Det vil også være muligt at overføre pengene til en pensionsopsparing.
3F: Hvad fanden er det værd?
Fagforbundets 3Fs formand, Poul Erik Skov Christensen, mener på ingen måde, at den skattefrie udbetalingsmulighed opvejer, at efterlønnen bliver kraftigt beskåret.
»For at drysse noget sukker i såret giver man folk deres penge tilbage fra siden 1999. Hvad fanden er det værd i forhold til at have en ordning, hvor man selv kunne bestemme, om man ville trække sig tilbage. Det kan jo slet ikke sammenlignes,« siger han.
Forhandlerne fra Dansk Folkeparti og de Radikale begav sig til den formentlig næstsidste runde om den historiske beskæring af efterlønsordningen i aftes ved 19-tiden. Ved bordet i Finansministeriet var en håndfuld udeståender, som partierne skal forhandle på plads.
Den sociale profil splitter
Først og fremmest drejede diskussionen sig om den præcise sociale profil i den beskårne efterlønsordning. Dansk Folkeparti har i forhandlingerne lagt stor vægt på, at personer med de højeste indkomster og store pensionsopsparinger skal have det største hug.
Ifølge partiet skal der tages særligt hensyn til personer med pensionsopsparinger på mindre end en million. Et krav, som de Radikale, når de nu ikke kan få afskaffet efterlønsordningen helt, ikke har strittet voldsomt imod. Problemet er, at hvis ordningen bliver for venlig over for personer med lave pensionsordninger, giver det ikke nok på den langsigtede økonomiske holdbarhed efter 2020, som de Radikale lægger afgørende vægt på.
Et andet udestående er de Radikales ønske om at få en skriftlig erklæring om aftalens gyldighed i næste valgperiode. Det er et krav, som Dansk Folkeparti har tænkt en del over i de seneste dage. DF-leder Pia Kjærsgaard undlod dog at forholde sig til det radikale krav.
Et helt tredje emne er det radikale krav om at inddrage den milliard, som regeringen lægger op til at skære på SU-området.
