Nu efterlyses den kvinde, der i weekenden røvede en kiosk i Horsens med en kniv.

Sydøstjyllands Politi er nemlig kommet i besiddelse af overvågningsbilleder af kvinden, der tidligere er blevet beskrevet som »spinkel.«

Det skriver politiet i en pressemeddelelse

Det var lørdag den 12. juli, at politiet modtog en anmeldelse om et røveri i en kiosk i Nygade i Horsens. 

Røveriet skete ifølge politiet omkring klokken 12.30, idet kvinden truede ekspedienten i butikken med en kniv og herefter fik udleveret et kontantbeløb og en pakke cigaretter.

»Vi gør alt, hvad vi kan, for hurtigt at finde frem til, hvem kvinden er. Vi hører meget gerne fra borgere, der har set kvinden eller kan genkende hende ud fra overvågningsbillederne,« siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen.

Har man oplysninger i sagen, opfordres man til at kontakte Politiets Servicecenter på tlf. 1-1-4.

Her ses endnu et billede af kvinden.
Her ses endnu et billede af kvinden.
Vis mere