Det er svært at overvurdere betydningen af den opsigtsvækkende dom, der for få dage siden faldt i landsretten. 

Det mener ekspert Henrik Kokborg. Historien har nemlig kolossal betydning for muslimers evne til at integrere sig i Danmark.

»Sagen peger på en af integrationens mest grundlæggende udfordringer,« siger Kokborg.

Han fortsætter:

»Nemlig når værdier og normer fra religiøse parallelsamfund kolliderer med de fælles spilleregler, der gælder i et demokratisk og sekulært samfund som det danske.«

Skåret ind til benet slår dommen fast, at en kommune i Danmark er i sin gode ret til at kræve, at muslimske lærere skal give hånd til medlemmer af det modsatte køn, hvis de vil arbejde for kommunen.

»I min optik er håndtryk-sagen ikke kun et spørgsmål om religion, men om anerkendelse af de fælles værdier og sociale spilleregler, som det danske samfund bygger på, som ligeværd, gensidig respekt og deltagelse i fællesskabet,« siger Kokborg.

Det var onsdag, at B.T. kunne beskrive den nye dom, hvor landsretten har omstødt en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet fra 2021, hvor de to kvinder fik tildelt en erstatning på 25.000 kroner.

Nævnet vurderede ellers, at de to muslimske lærerstuderende var blevet udsat for forskelsbehandling.

Den vurdering deler Henrik Kokborg imidlertid ikke.

»Når en skole kræver, at alle elever hilser med håndtryk, uanset køn, sender den et klart signal om ligeværd, fællesskab og respekt for den danske samfundskultur,« siger han og tilføjer:

»Det er et pædagogisk redskab til at fremme integration og nedbryde de barrierer, som kulturel og religiøs social kontrol kan skabe.«

Omdrejningspunktet for sagen finder vi ved et såkaldt velkomstmøde i 2019 for lærerstuderende, der skulle i praktik på Egelundskolen, der ligger i Albertslund Kommune på den københavnske vestegn.

Til velkomstmødet rakte en mandlig lærer hånden ud for at hilse på de to lærerstuderende, der skulle i seksugers-praktik.

Af vidneudsagnene i sagen fremgår det, at de to kvinder lod den mandlige lærer 'hænge', så hans hånd 'flagrede i luften'. 

I stedet tog de sig til højre side af brystet.

Ifølge Kokborg, der har mere end 25 års erfaring med arbejde med integration, har netop sådanne værdikonflikter stor betydning for, om unge bliver i stand til at begå sig i samfundet. 

»Hvis vi viger tilbage af hensyn til religiøse dogmer, sender vi et signal til både elever og forældre om, at kravene i det danske samfund er til forhandling,« siger han.

Kokborg forklarer, at han derfor ser dommen som et vigtigt signal om, at skoler ikke skal tvinges til at gå på kompromis med deres værdigrundlag i mødet med religiøst betingede særkrav.

»Integration kræver mod til at stå fast på fælles spilleregler, også når det gør ondt i mødet med stærke normer fra islamiske parallelsamfund,« siger han.

Men i Danmark har vi vel religionsfrihed, og skal vi derfor ikke - også i vores skoler - netop kunne rumme dette?

»For mig er det netop her, vi må holde fast i, hvad religionsfrihed egentlig betyder. Den handler om retten til at tro, tænke og praktisere sin religion. Men ikke om retten til at ændre på de fælles spilleregler, der gælder i offentlige institutioner som skolen,« siger han og fortsætter:

»Det er ikke et brud på religionsfriheden. Det er en beskyttelse af det fælles demokratiske rum, som alle børn skal have mulighed for at blive en del af.«

Håndtrykssagen blev vurderet til at være så principiel, at den gik direkte i landsretten. 

Sagen rundede altså ikke byretten, som ellers er normal praksis.

Af dommen fremgår, at de to muslimske kvinder har fået fri proces. Det betyder, at retssagen koster statskassen 70.000 kroner.

B.T. har onsdag forgæves forsøgt at få en kommentar fra de to muslimske kvinders advokat, Jonas Blegvad Jensen.