Venstre er fanget i en politisk skærsild, som vil vare i rigtig lang tid. Det tidligere regeringspartis indblanding i Helle Thorning-Schmidts skattesag kommer nemlig til at tage mange måneder at kortlægge i detaljen.
Faktisk vil den kommende kommisionsdomstol først til sommer kunne afhøre Troels Lund Poulsen, hans tidligere spindoktor Peter Arnfeldt og resten af sagens hovedpersoner.
LÆS OGSÅ:
Det vurderer den tidligere udspørger fra Tamilsagen, topadvokdaten Henrik Holm-Nielsen.
B.T. har talt med Henrik Holm-Nielsen om tidsforløbet i en kommisionsundersøgelse, og her er dommen klar:
- Inden man er nået til bunds i at indsamle og rekvirere papirer og akter fra forskellig side, så kan vi let være henne i sommeren næste år.
Henrik Holm-Nielsen forklarer, at der først skal findes en såkaldt udspørger, som skal afhøre de forskellige personer, der har viden om skattesagen.
LÆS OGSÅ:
- Denne proces er man i lige i øjeblikket, og man vil formentlig kunne præsentere en udspørger efter jul, siger Henrik Holm-Nielsen.
Men da de personer, der kan påtage sig rollen som udspørger, alle er topadvokater, vil de fleste ikke have plads i kalenderen til at kunne kaste sig 100 pct. over en kommissionsdomstol.
- Man kan jo ikke bare droppe vigtige klienter eller blæse retsmøder af, siger Henrik Holm-Nielsen.
Han vurderer derfor, at processen, hvor udspørgeren undersøger sagen, kan strække sig frem til omkring sommerferien.
- Først her vil man så være klar til de første afhøringer.
