Når man befinder sig i en shitstorm, er der tre ting, »man bør gøre«. 

Stå sammen i en fælles front. Have en åben og ærlig kommunikation - og ikke mindst at komme med konkrete løsningsforslag, der ikke blot er ord, men handlinger. 

Og spørger man eksperter, er den foreløbige krisehåndtering ikke ligefrem gået strålende for Moderaterne, herunder især partiformand Lars Løkke Rasmussen, på det seneste: 

»De tre ting er det vigtigste at gøre i alle krisesituationer – og her er det så gået galt på alle punkter. Det er shitstormen, der bliver ved med at give,« siger Julius Petersen, der er kommunikationsrådgiver ved ATAK Nordic, og har et speciale i håndtering af dårlig omtale: 

»Mandag blusser den (shitstormen, red.) op igen med fyringer, og her gør Lars Løkke Rasmussen det rigtige som leder ved at tage ansvar og anerkende, at der er et problem med arbejdsmiljøet. Dertil skal der være ros - og så ikke længere.«

30. august kunne B.T. på baggrund af en indberetning til Arbejdstilsynet afsendt af en række tidligere og nuværende medarbejdere i Moderaterne afsløre, at partiets arbejdsmiljø ifølge medarbejderne er præget af sexisme, mobning og en tyrannisk kultur.

Siden er der sket en del i sagen. Herunder blandt andet, at folketingsmedlemmet Jeppe Søe har trukket sig fra partiet, ligesom partisekretær Kirsten Munch Andersen netop har forladt sin stilling. 

Og så har Lars Løkke Rasmussen gjort det forbi med hele den politiske afdeling i partiets sekretariat, hvor syv medarbejdere har taget imod en fratrædelsesaftale, mens de resterende tre er blevet fyret

Mens partiformanden i forbindelse med fyringer af sine medarbejdere har udtalt, at »man ikke længere havde tillid til dem«, har Lars Løkke Rasmussen vist andre følelser, hvad angår partisekretæren, der stoppede onsdag:

»Man bliver ramt af en følelse af uretfærdighed, og jeg tror også, det er den følelse, Kirsten (Munch Andersen, red.) har gået med de seneste uger, og som er en del af grunden til, at hun nu siger, at hun gerne vil stoppe,« sagde han til DR onsdag.

Og blandt andet den kommunikationsstrategi fra Lars Løkke Rasmussen får både Julius Petersen, mens også direktør i kommunikationsbureauet Publico, Uffe Lyngaae, til at hæve øjenbrynene: 

»Jeg ville aldrig råde en erhvervsleder til at benytte Løkkes strategi. At skyde skylden på medarbejderne og forsvare ledelsen, som har haft ansvaret for rekruttering og arbejdsmiljø i sekretariatet. Den ville aldrig gå som erhvervsleder. Der skal man bakke sine medarbejdere op, også selv om man ikke selv har ansat dem eller har personaleansvar for dem,« siger Uffe Lyngaae.

Ifølge en ekspert virker Lars Løkke Rasmussen »nærmest irriteret over at skulle bruge tid og energi på denne sag.« Arkivfoto. 
Ifølge en ekspert virker Lars Løkke Rasmussen »nærmest irriteret over at skulle bruge tid og energi på denne sag.« Arkivfoto.  Foto: Khaled Desouki/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Han tilføjer dog, at han ikke tror, at man skal bedømme Lars Løkke Rasmussen som en erhvervsleder, men derimod som politiker:

»De fleste vælgere vil, tror jeg, bedømme ham på hans politiske resultater snarere end på arbejdsmiljøet i sekretariatet. Det ved Lars Løkke godt. Han er udenrigsminister, han er i gang med at håndtere vigtige sager på den internationale scene – og virker nærmest irriteret over at skulle bruge tid og energi på denne sag.«

Mens Uffe Lyngaae ville have rådet partiformanden til at 'håndtere sagen med langt større empati og forståelse for medarbejdernes perspektiv,' tror han dog på, at Lars Løkke Rasmussen med sin erfaring kommer til at navigere sig ud af den igangværende møgsag og komme videre, som han tidligere har formået. 

Det er kommunikationsrådgiver Julius Petersen dog mere i tvivl om: 

»Når en virksomhed havner i en shitstorm, kommer det til at mærkes på en bundlinje. For et parti, er det en helt anden afregning, nemlig på meningsmålinger. Det er svært at se den konkrete løsning for Moderaterne lige nu, for der er lavet mange fejl,« siger han og afslutter: 

»Jeg ville blive meget overrasket, hvis det ikke kan mærkes på både meningsmålingerne, men også næste gang vi skal til stemmeurnerne.«