Flere førende eksperter kritiserer nu et meget omtalt ændringsforslag af den såkaldte forældreansvarslov.
Lovændringen skulle især sikre, at en forælder ikke kunne vinde forældremyndigheden eller bopælsretten over sine børn ved hjælp af samværschikane og falske anklager mod den anden forælder.
Men lovforslaget, som netop nu er i høring, kommer efter alt at dømme ikke til forhindre, at en forælder fortsat kan anvende chikane til at få myndighed over børnene.
Og det var ellers et af lovændringens absolutte hovedformål.
Nina Palesa Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen, mener ikke, at loven kommer til at fungere efter hensigten.
»Jeg kan ikke se, at man ændrer på den nuværende retstilstand. Lovændringen giver fortsat mulighed for, at man kan udøve samværschikane som et værktøj for at holde børnene væk fra den anden forælder,« siger Nina Palesa Bonde.
Hun peger på en række foranstaltninger, som hun mener kan forhindre samværschikane.
»De børnesagkyndige skal hurtigst muligt i et forløb udpege, hvem af forældrene der aktivt bidrager, og om nogen aktivt chikanerer. Desuden skal man meget hurtigt ind og sikre overvåget samvær i sager, hvor der er konflikt,« siger hun.
Hun forklarer, at overvåget samvær er vigtigt, da der ellers opstår en cirkelproblematik.
Hvis en forælder anklager den anden på falsk grundlag for overgreb eller lignende, så stopper samværet. Mens barnet så alene er hos den anklagende part, så er denne forælder barnets eneste omsorgsperson.
Herefter er det et spørgsmål om tid, før den anden forælder er blevet gjort fremmed for sine børn, og derfor ikke kan få forældremyndigheden eller bopælsretten.
B.T. kunne lørdag fortælle om en opsigtsvækkende dom i Højesteret, hvor en far – der af retten beskrives som empatisk og som en god forælder – stort set ikke har set sine børn i fire år netop på grund af samværschikane.
Alligevel fik moren fortsat ret til at bo med børnene, da faren nu efterhånden var blevet fremmed for sine egne børn.
Det er den praksis, som kritikerne af lovforslaget mener kan fortsætte, selvom den kommende lovændring altså skulle forhindre det.
Danske Familieadvokater er også kritiske overfor loven.
»Loven stopper ikke mulighed for chikane, som den ser ud nu,« siger Helle Brandt, advokat og bestyrelsesformand i Danske Familieadvokater, som fortsætter:
»Loven er 'fluffy', for det er uklart, hvad der skal ske, hvis der opstår samværschikane.«
I ændringsforslaget til loven står der blandt at Familieretshuset - som er den instans, der håndterer samværskonflikter - skal tage hensyn til, om der begås samværschikane, men at sådanne konsekvenser altid skal tage udgangspunkt i »hvad der er bedst for barnet«.
»Det er svært at håndtere, fordi hvis den ene forælder holder barnet væk fra samvær, så er det jo ikke nødvendigvis til barnets bedste til barnets bedste at sende politiet ud og tage barnet. Det kan også give ar på sjælen. Derfor er lovforslaget sådan lidt gummiagtigt,« siger Helle Brandt.
