Københavns Kommune har brugt 5,5 millioner kroner på en række klimaråd, som kommunen i meget vid udstrækning allerede var i gang med at indføre.
Sådan lyder kritikken nu fra flere partier i Borgerrepræsentationen, efter at det såkaldte Klimaborgertings anbefalinger er blevet behandlet politisk i kommunen.
»Vi har betalt millioner for ideer, som vi allerede havde og var i gang med at arbejde med,« siger Louise Theilade Thomsen, der er medlem af Borgerrepræsentationen for Venstre.
Hun fortsætter:
»Ideerne har vi allerede enten selv vendt i udvalget, eller de har behandlet dem i forvaltningen.«
Københavns Kommunes særlige Klimaborgerting, som består af 36 almindelige borgere, kom i marts måned med 12 anbefalinger med en række underpunkter, som tinget mente, at Københavns Kommune skulle arbejde med.
Nu har forslagene så været igennem Københavns Teknik- og Miljøudvalg og efterfølgende til behandling i Borgerrepræsentationen.
Langt størstedelen af ideerne fra Klimaborgertinget indgår nu i arbejdet med den såkaldte Klimaplan 2035 og kan her blive brugt eller afvist i et endnu ikke kendt omfang.
Louise Theilade Thomsen, er der slet ikke nogen af ideerne, hvor du tænker, det er et nyt forslag?
»Nej. Overordnet set kan jeg ikke se noget. I hvert fald ikke noget som jeg synes er en god idé.«
Er der så noget nyt, som du mener er en dårlig idé?
»Ja, der er et forslag om, at Klimaborgertinget skal kunne nedlægge veto overfor Borgerrepræsentationens beslutninger, hvis ikke man mener, at beslutningen er god nok for klimaet.«
Så forslaget er at sætte demokratiet ud af spil?
»Ja. Men forvaltningen skriver så også, at det bliver ikke til noget. Men det var da noget nyt,« siger Louise Theilade Thomsen.
Det Konservative Folkeparti har også oplevelsen af, at der ikke er kommet brugbare nye ideer på bordet fra Klimaborgertingets side.
»Jeg synes, det er fint at involvere borgerne. Men i det her tilfælde havde vi brugt de 5,5 millioner bedre på rent faktisk at udføre de ting, som vi allerede er i gang med,« siger Konservatives Morten Melchiors, som fortsætter:
»Jeg kan ikke huske en eneste ting, som vi ikke har talt om før. Et eksempel er, at Klimaborgertinget foreslår en deleordning med biler, så man kan køre sammen til arbejde. Det har jeg faktisk selv taget med ind til Borgerrepræsentationen, fordi jeg stødte på det fænomen i Washington, hvor jeg boede for tyve år siden.«
Både Venstre og Konservative er med i den budgetaftale, som Klimaborgertinget er en del af. Derfor står de også ved aftalen.
Men fremover vil begge partier arbejde for at nedlægge Klimaborgertinget.
Socialdemokraterne anerkender også, at »der er mange gengangere« blandt Klimaborgertingets ideer. Men partiet mener ikke, at de over fem millioner kroner er spildt.
»Det er rigtigt, at ideerne spænder bredt over mange ting, som vi har set på før. Men det giver et bedre grundlag for en diskussion, når vi hører, hvad borgerne mener, og hvordan de vægter indsatsen. Det er et input til os, så vi kan gøre det endnu bedre,« siger Socialdemokratiets Marcus Vesterager.
Line Barfod, teknik- og miljøborgmester for Enhedslisten, mener at det er en god ide at inddrage borgerne. Også selvom de ikke finder på noget nyt.
»Mange af de ideer, som Klimaborgertinget fandt på, arbejdede vi jo allerede med i forvejen,« erkender Line Barfod, som dog fortsætter:
»Men når vi besluttede os for at sætte penge af til Klimaborgertinget, er det fordi, at vi politikere ikke skal sidde bag lukkede døre og beslutte alting.«
Er det ikke derfor, I er valgt?
»Jo, det kan du sige. For mig er det grundlæggende i et demokrati, at vi har en løbende debat med borgerne, når vi tager store beslutninger, der har stor betydning for deres liv og den by, som de bor i.«
Men når der ikke kommer nogle nye ideer, og I allerede har haft masser af eksperter, arbejdsgrupper i forvaltningen og al den slags, burde de penge så ikke være brugt anderledes?
»Man kan bruge eksperter til meget. Men vi er også nødt til at få en pejling om, hvad borgerne synes, vi skal. Det kan jeg ikke se i min krystalkugle,« siger Barfod.
Klimaborgertinget skal foreløbigt arbejde til og med 2026 og således komme med forslag til Københavns klimapolitik i alt tre gange.
