Selv om der internt i oppositionen fortsat er stor uenighed om skat, efterløn og udlændingepolitik, viser en opgørelse, at uenigheden mellem De Radikale og S-SF er lig nul på de øvrige politikområder som sundheds-, miljø-, klima- og trafikpolitik. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Berlingske Politiko har bedt den radikale næstformand Morten Østergaard om at tage stilling til alle S og SFs fælles politiske udspil: 117 konkrete politiske initiativer, som de to partier ønsker at gennemføre efter valget.
De Radikales svar viser, at der er enighed i oppositionen om 69 pct. af forslagene, uenighed om 15 pct., mens partiet ligeledes svarer måske til 15 pct. af S-SFs udspil.
Se forbudslisten: 25 ting som Helle og Villy vil forbyde
- Den udbredte enighed viser, at der er en grund til, at vi ønsker en ny regering, og at vi peger på Helle Thorning-Schmidt som statsminister.
Men det er rigtigt, at vi på økonomi- og skatteområdet har nogle uenigheder om, hvordan vi skal finansiere velfærden, siger Morten Østergaard.
Forventer indflydelse Netop på De Radikale mærkesager om økonomi, udlændinge og integration vil De Radikale kun gå med til omkring halvdelen af S-SFs politik. De Radikale vil sænke skatten på arbejde, hvor S-SF vil indføre millionærskat. De Radikale vil, modsat de røde, afskaffe efterlønnen, og De Radikale vil lempe mulighederne for ægtefællesammenføring, hvor S-SF vil beholde de stramme regler.
- Selvfølgelig er der mange uenigheder, konstaterer Østergaard.
Er I klar til at give køb på nogle af jeres holdninger på udlændingeområdet?
- Når vi har fået et nyt flertal, bliver der en diskussion om, hvordan et nyt regeringsgrundlag skal se ud, og der er det vores forventning, at vi får indflydelse på alle områder. Vi kan ikke forlange, at vi får vores politik gennemført fra A til Z, men det kan S og SF selvfølgelig heller ikke, siger han.
Ole Sohn er glad SFs gruppeformand Ole Sohn er glad for, at De Radikale tilslutter sig næsten 70 pct. af den røde politik.
- Da vi startede den her proces med Socialdemokraterne, havde vi et åbent ønske om, at også De Radikale var en del af det. De Radikale har så ønsket at have en mere fri rolle. En husven-ordning. Så jeg synes, det er imponerende, at de synes, det er rart at være sammen med os 70 pct. af tiden, siger Ole Sohn med et let glimt i øjet.
Hvad med de sidste 30 pct. – skal I ikke være enige om dem, hvis I skal danne regering sammen?
- Hvis tre partier var enige om 100 pct., så kunne man godt stille spørgsmålet om, hvorfor vi så ikke bare var ét parti, svarer Sohn.
Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, mener godt, at partierne kan blive enige om et regeringsgrundlag.
- Vi er uenige om efterløn og skattelettelser til de mest velhavende. Men der må alligevel være noget i vores økonomiske politik, som gør det attraktivt for De Radikale at pege på os frem for den nuværende regering, siger han.
Synes du, at det er et problem i forhold til et regeringssamarbejde, at De Radikale er uenige med Socialdemokraterne og SF om blandt andet efterløn, udlændinge og skat?
Burde De Radikale hellere støtte Venstre og De Konservative, når de er meget mere enige med dem på det økonomiske område?
Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.
