En håndfuld kammerater havde onsdag aften betydelige udfordringer med at holde sig oven vande. 

Og det var der en god grund til. En af gruppens medlemmer, en 54-årig mand, er nu blevet sigtet for spritsejlads, efter han og hans venner måtte reddes op af vandet. 

Det oplyser Københavns Politi i et opslag på X. 

Gruppens jolle kæntrede nemlig udfor bådhavnen ved sejlklubvej i Sydhavnen. 

»Ved en alkometertest af den 54-årige viste det sig, at hans promille var væsentligt højere end den tillaldte,« skriver politiet og fortsætter:

»Der var ingen melding om tilskadekomst blandt de uheldige sejlere.«