Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) er gravid.

Det skriver hun på Instagram.

Privat danner hun par med Rikke Blom, som hun har en datter med. Desuden har ministerens partner to børn fra et tidligere forhold.

'Snart med fire børn på matriklen - det skal nok blive lidt af en mundfuld,' skriver Caroline Stage blandt andet, der afslører indholdet af en samtale med udenrigsminister, og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen.

Stage sagde:

»Det kan altså være, at jeg bliver gravid mens jeg er minister. Det tænker jeg du skal vide, før du tilbyder mig jobbet endeligt.«

Løkke svarede:

»Det ville da være dejligt! I Moderaterne går vi meget op i, at fødselstallet skal op. Selvfølgelig skal du da være minister.«