Nye tal for førtidspension viser, at indvandrere fra især muslimske lande, er voldsomt overrepræsenterede i statistikkerne.
Indvandrere fra Irak topper listen, da hele 65,9 procent – altså vel over hver tredje – iraker mellem 50-67 år er på førtidspension.
Det skriver Berlingske, som har fået adgang til nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
»Tallene er slående. Hvorfor er vi kommet et sted hen, hvor to ud af tre med irakisk baggrund er på førtidspension, når de er over 50 år?« spørger Erik E. Simonsen, vicedirektør hos Dansk Arbejdsgiverforening, i Berlingske.
Irak topper listen, men indvandrere fra andre ikkevestlige lande er også markant overrepræsenterede i statistikkerne.
For eksempel ligger Afghanistan og Libanon over 50 procent, men med til statistikken hører også, at indvandrere og flygtninge fra det tidligere Jugoslavien ligeledes ligger på 52,4 procent i opgørelsen.
Tallet for hele den danske befolkning for de 50-67 årige er på 11,0 procent.
Det er desværre ikke alene for de ældre indvandrere, at der foreligger en stor overrepræsentation.
Af herboende irakere i den såkaldt arbejdsdygtige alder mellem 18-67 år er 29,2 procent på førtidspension.
Her er tallet for hele Danmark nede på 6,6 procent.
Lyt til B.T.s podcast Borgerlig Tabloid med politisk kommentator Joachim B. Olsen.