Det er direkte forkert at påstå, at det er et problem for fremtidens økonomi og velfærdssamfund, at der bliver født færre børn i Danmark.
Faktisk kan hver enkelt dansker se frem til at blive rigere, hvis den faldende fødselskurve fortsætter i de kommende år.
Sådan lyder det nu fra to økonomer, der dermed går i rette med med en lang række politikere på Christiansborg, der lige nu står i kø for at tale om fertilitet og familiepolitik.
Senest har Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, med bekymret mine kaldt det dalende danske fødselstal for »den største krise i vores samfund«, mens han igen og igen det sidste års tid har opfordret danskerne til at få flere børn.
Der kan være mange grunde til, at man fra politisk side mener, at ufrivilligt barnløse skal have mere økonomisk hjælp, eller at man gerne vil skabe bedre rammer for børnefamilier.
Men når det kommer til den samfundsøkonomiske side af sagen, er der ikke så meget at rafle om, lyder det fra økonomiprofessor og overvismand Carl-Johan Dalgaard.
»Som økonom er der ikke andet at sige, end at statsfinanserne sandsynligvis ikke forbedres, hvis danskerne får flere børn. Desuden vil de fleste økonomer nok vurdere, at det nok vil løfte den typiske borgers levestandard målt på indkomst, hvis der fødes færre børn i Danmark,« siger Carl-Johan Dalgaard.
Han forklarer, at vores bruttonationalprodukt (BNP) formentlig ville blive mindre, hvis der på længere sigt var markant færre mennesker i Danmark.
»Men for borgeren betyder et lavere BNP bare ikke så meget, for det siger ikke noget om, hvilken levestandard vi hver især har, og ved et faldende børnetal vil den faktisk sandsynligvis blive højere,« siger Carl-Johan Dalgaard.
Han understreger, at der ikke er noget fagøkonomisk grundlag for at slå økonomisk alarm over, at der fødes færre børn i Danmark eller for den sags skyld verden over.
Og så peger han på en anden fordel ved et lavere børnetal både i Danmark og globalt.
»Hvis man mener, det er godt med et lavere CO₂-udslip, er det også en fordel, at der fødes færre børn,« siger han og forklarer, at det i dag er sådan, at udslippet stiger mere, hvis befolkningstallet øges med én procent end hvis levestandarden blandt klodens nulevende øges med én procent.
Carl-Johan Dalgaard forklarer, at det – skarpt sat op – skyldes, at hvert nyt menneske i verden vil have et større klimaaftryk end det aftryk som de, der er her i forvejen, vil få – også selv om de får en højere levestandard og et større forbrug.
Ifølge Lars Løkke Rasmussen er det faldende børnetal også et problem, fordi der dermed vil være markant færre hænder »til at løfte vores velfærdssamfund i fremtiden« – eller sagt på en anden måde – der er ikke nok unge til at passe de mange ældre danskere ude på plejehjemmene i fremtiden.
Men heller ikke her er der grund til bekymring, hvis man lytter til topøkonomerne.
Mette Ejrnæs, der også er økonomisk vismand og professor i økonomi har i Weekendavisen forklaret, at man allerede i andre lande har set, at de manglende børn heller ikke her er noget problem.
Den konklusion er Carl-Johan Dalgaard enig i.
For selvom man ikke nødvendigvis kan automatisere og effektivisere ældrepleje- og omsorg, vil den generelle udvikling i samfundet alligevel også her spille positivt ind.
»Det er ikke så enkelt, at man på forhånd kan konkludere, at der vil mangle hænder til ældrepleje, hvis befolkningstallet i en tænkt situation gik ned. Lavpraktisk skyldes det blandt andet, at når yngre generationer bliver mindre, mens befolkningen skrumper, frigøres der ressourcer og arbejdskraft, der kan bruges andre steder i den offentlige sektor,« siger Carl-Johan Dalgaard.
Hos Arbejderbevægelsens Erhversråd har man i år lavet en analyse, der viser, at det faldende børnetal nu har aflyst »hængekøjeproblemet« i dansk økonomi.
Udsigten til flere børn og mange ældre på pension samtidig ville nemlig have givet Danmark store underskud på de offentlige finanser fra midt i 2030erne og omkring 10 år frem, men fordi der nu bliver født færre børn, er problemet løst.
»Helt grundlæggende giver det overskud på de offentlige finanser, når vi får færre børn. Økonomisk set er børn de første år en underskudsforretning. Det samme er de ældre, når de forlader arbejdsmarkedet,« forklarer Gustav Elias Dahl, der er er senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Han peger derfor på, at Moderaternes melding om, at det er nødvendigt, at der fødes flere børn i Danmark, hvis Danmark fortsat skal være et rigt samfund, vil have den helt modsatte effekt.
»Det er svært at se, hvilken økonomisk analyse, der skulle ligge bag konklusionen om, at det er nødvendigt, at danskerne får flere børn af hensyn til samfundsøkonomien. Det tyder snarere på, at hver enkelt dansker vil blive rigere, hvis vi får færre børn,« siger Gustav Elias Dahl.
Moderaternes poltiske ordfører Monika Rubin siger til B.T., at Moderaterne ikke mener, at det vil være godt for det danske samfund, hvis vi bliver markant færre mennesker end i dag.
Men ifølge økonomerne vil flere børn netop gøre hver enkelt dansker fattigere. Hvorfor er det, at det er et problem, at der er færre af os, hvis vi til gengæld bliver rigere hver især – og det også gavner klimaet?
»Vi ved jo, at det vil være sådan, at vores vækst vil falde, hvis vi bliver færre mennesker, og det er dårligt for vores virksomheder og for vores konkurrenceevne, og vi risikerer at stå i en situation, hvor de problemer med, at virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de ønsker, bliver meget store.«
