Langt de fleste danskere kan ikke købe en ejerbolig i hovedstadsområdet, og social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil erkender nu, at problemet ikke har været håndteret ordentligt. 

»Vi har været for ringe til at sørge for, at der var nok ejerlejligheder tilgængelige samtidig med, at vi har skulle sørge for, at der også i den anden ende, har været nok almindelige boliger, siger social- og boligministeren til TV2 Kosmopol. 

Hun uddyber, at det er »fuldstændig vanvittigt«, at priserne på ejerboliger i hovedstadsområdet er blevet så høje. 

Pernille Rosenkrantz-Theil uddyber overfor TV2 Kosmopol, at priserne er steget i stort omfang, da flere danskere søger mod byerne, men også fordi, at der ikke er blevet bygget tilstrækkeligt med boliger samtidigt. 

TV2 Kosmopol har bragt en opgørelse over, hvor i de storkøbenhavnske kommuner man kan købe bolig alt afhængigt af, hvilken indkomst man har. 

Den kan du finde her.