Fødevareminister Jacob Jensen (V) anklages af sine politiske kollegaer for vildledning, og hvis de har ret, så har Jacob Jensen brudt loven.
Det forklarer professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing.
»Myndighederne har pligt til at tale sandt. Derfor må ministre ikke vildlede. Det er lige meget, om det er til Folketinget, en forligskreds eller borgerne,« siger han.
Fødevareminister Jacob Jensen har ved mindst tre lejligheder fortalt partierne bag landbrugsaftalen 2021, at ministeriet mente, at landbruget ville nå i mål med at reducere kvælstofudledningen med 3.500 tons om året ved at så særlige efterafgrøder på markerne.
B.T. er i besiddelse af flere af Fødevareministeriets rapporter, hvor indsatsen er sat 'i grønt', hvilket betyder, at den forløber planmæssigt.
Men virkeligheden er, at det aner Fødevareministeriet ikke. Det kom frem mandag, da Statsrevisorerne rettede en skarp kritik af blandt andet Fødevareministeriets tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof.
Alligevel har Jacob Jensen altså fortalt det modsatte til flere af Folketingets partier, hvilket har fået dem til at kritisere ministeren for at vildlede dem.
Bønsing forklarer, at vildledning ikke alene behøver handle om noget, som en minister siger. Det kan også omhandle materialer, som er udformet på en misvisende måde.
For eksempel med vildledende farvekoder i et dokument.
»I det her tilfælde handler det om en særlig farvemarkering i noget materiale, som giver politikerne anledning til at tro, at noget er i orden, selvom det ikke er det,« siger Bønsing og fortsætter:
»Det kan også være et eksempel på vildledning. Det kan vise sig på flere måder.«
Konsekvenserne af at vildlede Folketinget eller forligskredse i Folketinget vil som regel resultere i en såkaldt 'næse' til ministeren.
De fås i større eller mindre størrelser.
»Alvorsgraden vil jo helt afhænge af, hvor meget man har vidst, og hvor forsætligt, det var,« siger Sten Bønsing.
Lyt til B.T.s mediemagasin Q&CO med politisk analytiker Henrik Qvortrup.
