Statslederne for de 17 euro-lande forhandlede efter midnat for at finde de to sidste formler der skal løse gældskrisen i Europa.
De to udestående spørgsmål var, hvor meget de - primært spanske og franske banker - der ligger inde med store mængder græske statsobligationer, skal nedskrive deres værdi med og altså hvor store tab de skal æde.

Det andet store spørgsmål er hvordan eurolandenes forsikringsfond EFSF, skal bruges i den fremtidige kamp mod den europæiske gældskrise, om den skal tilføres flere midler, eller om den kan gøres mere slagkraftig.

Fonden indeholder pt. 440 mia. euro, men skal muligvis tilføres yderligere midler. Også det spørgsmål var i nat til diskussion.

Pisk over nakken

Der efter midnat ingen meldinger om, hvornår de 17 lande vil være i stand til at lukke forhandlingerne. Det eneste der vides med sikkerhed er, at der skal foreligge en række meget konkrete aftaler, før markederne åbner torsdag morgen.

Sker det ikke ventes der en meget kraftig negativ reaktion. Statslederne har altså for alvor pisken over nakken.

 En af de muligheder der foreligger er, at Euro-landene må enes om, at lade enkelte detaljer stå åbne til nye snarlige forhandlinger, men på den anden side ikke levner plads til spekulationer om, at landene vakler i beslutningsviljen.

Polstring på plads

Tidligere på aftenen lykkedes det for de samlede 27 EU-lande at enes om at polstre de europæiske banker med i alt 109 mia. euro, som et led i at bekæmpe den europæiske gældskrise.

- Jeg er forsigtig optimist, sagde statsminister Helle Thorning Schmidt om nattens forhandlinger, som hun ikke var deltager i, men ligesom de andre ti statsledere, der ikke er med i euro-zonen, måtte stå udenfor.

Samtidig oplyste statsministeren, at en aftale om at styrke de europæiske storbankers egen- eller såkaldte kernekapital var faldet på plads under de 27 landes foprhandlingsrunde.

Hvis bankerne ikke selv kan rejse pengene, er det meningen at de enkelte landes statskasser skal træde til og hvis det er umuligt skal bankerne kunne trække på EFSF-krisefonden.

- Vi har taget en af de beslutninger, der er fundamentet for, at de andre kan komme videre, og som betyder at de også kan træffe de rigtige beslutninger i aften, lød det fra den danske statsminister.

Optimisme trods alt

Men trods sin optimisme ville Helle Thorning-Schmidt ikke sige noget endegyldigt om, hvorvidt der ville foreligge en aftale om nedskrivningen af den græske gæld.

- Der er ingen der på nuværende tidspunkt kan sige, om der kommer en aftale og hvad den præcist vil indeholde, men på grund af de samtaler jeg har haft, kan jeg godt tillade mig at være forsigtig optimist, og jeg håber det kan lade sig gøre i aften, sagde Thorning-Schmidt.

Forhandlingerne i Bruxelles følges med umådelig interesse på den anden side af Atlanten, hvor talsmanden for Det Hvide Hus i præsident Barack Obama’s Air Force One-fly sent i aftes dansk tid opfordrede de europæiske ledere til at træffe afgørende og rettidige beslutninger.

Opfordring fra USA

 Talsmand for Det Hvide Hus, Jay Carney siger, at Obama-administrationen forbliver overbevist om, at Europa er i besiddelse af de værktøjer, der skal til at håndtere den krise, der skaber økonomisk modvind for USA.

- Vi tror på, at europæerne har den finansielle kapacitet til at håndtere denne udfordring, sagder Jay Carney.

- Europa har brug for at træffe foranstaltninger, der endeligt vil kunne håndtere denne udfordring. Vi fortsætter med at diskutere med og at opfordre vores europæiske kolleger til at tage afgørende skridt til at løse dette problem i tide, tilføjede Carney.

Obama skal i næste uge mødes med de europæiske ledere på G20-topmødet.