Danskerne accepterer løftebrud fra Thorning, men dele af baglandet gør ikke. Det bliver farligt, hvis utilfredsheden får fat i S-medlemmerne, lyder det fra Berlingskes politiske kommentator.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>ser ud til at acceptere, at økonomien betyder, at den røde regering ikke kommer til at holde alt, hvad den lovede under valgkampen, er der anderledes utilfredshed i det røde bagland.
Flere garvede socialdemokrater står således frem i dagens udgave af Jyllands-Posten med deres kritik, hvor de også truer med at stemme nej til de forringelser af efterlønnen, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og udenrigsminister Villy Søvndal (SF) er gået med til i regeringsgrundlaget. Men at vælgerne accepterer, hvad dele af baglandet ikke kan, kommer ikke bag på Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.
- Sagen er, at målingerne meget længe har vist, at danskerne - lige som økonomerne - ikke har haft ret stor tiltro til den røde plan, Fair Løsning. Derfor tror jeg egentlig, at der er mange danskere, der har haft tiltro til, at Margrethe Vestager (R) kunne få gennemført, at den nye regering kommer til at stå for en holdbar økonomisk politik, siger han.
TROR DU, AT UROEN OM EFTERLØNNEN I SOCIALDEMOKRATIET VIL BREDE SIG? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
- Det, der bliver spændende at se, er, om der nogle af vælgerne, der er dybt skuffede over, at den økonomiske politik er blevet skrottet, for det er den jo blevet. En del af de vælgere kommer fra S og SF; nogle af dem, der ønskede, at dagpengereformen trækkes tilbage, at millionærskatten blev gennemført og bankskatten blev gennemført, siger Thomas Larsen.
Ifølge Berlingskes politiske kommentator bliver det derfor interessant at se, hvordan netop disse vælgere reagerer i kommende målinger.
- Det bliver virkelig spændende at se, om de vil se det som et svigt fra Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndals side, siger Thomas Larsen.
Faren lurer i baglandet
At flere S-folk på den anden side ikke vil acceptere de indrømmelser, Helle Thorning-Schmidt har givet over for sin nye "næstkommanderende", økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, skal dog tages alvorligt, lyder det fra Thomas Larsen. Garvede politikere som Bjarne Laustsen og Orla Hav udtrykker i onsdagens udgave af Jyllands-Posten således kritik af den radikale indflydelse på regeringsgrundlaget og truer med at stemme imod forringelse af efterlønnen. - Det er flere af de kendte gamle kritikere, som nu taler åbent. Man skal ikke tage fejl af, at det ulmer i baglandet. Det, der kan blive enormt farligt, er, hvis utilfredsheden virkelig får fat i deres bagland, hvis flere føler, at de er blevet ført bag lyset. Derfor er det afgørende, at de får slået den uro ned. De kan ikke leve med, at der er fuldstændig mangel på entusiasme og masser af kritik, siger Thomas Larsen.- Hvis regeringen bliver kendt som en 'løftebruds-regering', som Pia Kjærsgaard (DF) kalder den, er det virkelig skidt.Og Berlingskes politiske kommentator tror ikke, at utilfredsheden hos kendte medlemmer som Bjarne Laustsen og Orla Hav kan bunde i, at de føler sig forbigået ved uddelingen af ministerposter.- Jeg tror virkelig, at der er rigtig mange røde politikere, som er dybt skuffede over, at Thorning bare lader tilbagetrækningsreformen leve videre. Jeg tror ikke, det er spin fra deres side, det kommer fra hjertet. Det kommer fra garvede politikere som Orla Hav. Det er altså ikke yderste geled, siger Thomas Larsen.
Tror du, at uroen om efterlønnen i Socialdemokraternes bagland vil brede sig?
Deltag i debatten under artiklen. De bedste indlæg bliver bragt i B.T. torsdag.