Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen burde tidligere have indset - og reageret på - at Global Green Growth Institute havde for flotte vaner, siger Berlingskes politiske kommentator.
Kritikken af Lars Løkke Rasmussens meget dyre rejser slår alvorlige skår af blå bloks statsministerkandidat. Det mener Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen.
»Det er meget simpelt: De fleste vælgere kan ikke lide at se en toppolitiker flyve verden rundt på luksusklasse og dernæst blive indkvarteret på værelser med et prisniveau, som vil forekomme de fleste danskere at være helt ude i hampen. Det ser selvsagt endnu værre ud, når rejserne sker for en organisation, der modtager danske bistandskroner. Der kan være nok så mange nuancer i sagen, som taler til Løkkes fordel, men bundlinjen er, at han står tilbage som taber. Han har fået genoplivet vælgernes hukommelse om den gamle bilagssag, som sendte ham til tælling, inden han blev statsminister i 2009. Det vil selvsagt skade ham,« siger Thomas Larsen.TV 2 Nyhederne kunne torsdag aften fortælle, at Lars Løkke Rasmussen har brugt godt 775.000 kroner på 15 flyrejser i løbet af sine første 16 måneder som formand for den internationale klimaorganisation Global Green Growth Institute. De første 13 af flyrejserne blev foretaget på 1. klasse - altså med de absolut dyreste priser.
»Der er næppe tvivl om, at Lars Løkke Rasmussen har en pointe, når han siger, at han har fulgt de regler, som var gældende i organisationen. Men den slags forsvarsværker er ikke meget bevendt, når de store beløb først er kommet til offentlighedens kendskab, og kritikken er sat ind med fuld styrke. Han burde tidligere have indset - og reageret på - at organisationen havde for flotte vaner,« lyder det fra Thomas Larsen.
Berlingskes politiske kommentator mener, at det er klogt, at praksis for de dyre rejser nu er blevet ændret, men ændringerne er kommet for sent til, at det vil redde Lars Løkke Rasmussen.
»Problemet for Løkke er, at denne sag er kommet til at handle direkte om hans person - og dermed om hvor vidt vælgerne vil have tillid til ham. Den har intet at gøre med udviklingen i dansk politik, men den vil fremadrettet gøre det mere besværligt for Løkke at tale om de arbejdende danskere, som Venstre gerne vil hjælpe, ligesom det bliver svært for Venstre at angribe Thorning for at være en statsminister, der har mistet følingen med almindelige mennesker. Det er blodig ironi, at det er Løkke, som er endt med at glide på de bonede gulve i udlandet og ikke Thorning.«
På spørgsmålet om hvor vidt sagen vil få langsigtede konsekvenser, svarer Thomas Larsen:
»Jeg tror ikke, at sagen får dramatiske konsekvenser for Løkke, men han er tydeligvis ikke længere usårlig, og han risikerer at miste sit solide forspring over Thorning, når danskerne fremover bliver spurgt om, hvem de har mest tillid til. Sagen er heller ikke ligefrem en perfekt indflyvning til den kommunale valgkamp. Når det er sagt, så er og bliver det en lille sag i forhold til den monumentale tillidskrise, som de mange politiske kursskift og løftebrud har kastet S og SF ud i.«
