Helle Thorning-Schmidts første regering, S-R-SF, imploderede efter frasalget af Dong i 2014, da SF trak sig ud.
Det var med Anette Vilhelmsen bag roret af socialistpartiet.
Hun trak sig kort efter som formand, og nu – 11 år senere – vender hun tilbage for et andet parti.
Det gør hun i Svendborg Kommune, hvor hun har meldt sig ind i Radikale Venstre forud for kommunalvalget 18. november.
Ifølge DR fortæller hun, at hun kan se sig selv i Radikales fokus på børn og unges mistrivsel og bæredygtighed.
Sidste år kom det frem, at hun forsøgte at stille op for SF til selvsamme kommunalvalg, men at hun blev afvist af partiledelsen.
Hun meldte sig ud af SF i 2017 efter blandt andet to år som partiformand og poster som erhvervs- og vækstminister og social-, børne- og integrationsminister.