På den sidste aften af Jelling Musikfestival blev en vagt udsat for en ubehagelig hændelse.

Vagten blev spyttet på af en festivalgænger.

»Man havde en enkelt vagt, der var blevet spyttet på, men det er overordnet foregået i god ro og orden derude,« fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Thomas Green til tvSyd.

Lørdag aften og natten til søndag bød kun på en anden episoden for politikredsen.

Vagtchefen fortæller til mediet, at et telt var blevet tændt ild til med en hårspray.

Ingen kom til skade i forbindelse med teltbranden.