B.T.s penge-redaktør Marie Milling og landets bedste eksperter giver konkrete, gratis råd til alle, der gerne vil træffe bedre økonomiske valg i deres liv.

I seneste afsnit af podcasten Spar Kassen lød det blandt andet således fra privatøkonom hos PFA, Camilla Schjølin:

»Man skal tænke sin pension som en taburet med tre ben, hvor man skal tænke, at man sidder allermest sikkert med alle tre ben,« lyder det fra hende.

Hun forklarer, at det første ben består i en opsparing i frie midler, man nemt kan komme til:

»Det er godt at have noget opsparing ved siden af, som du selv kan styre,« lyder det, inden hun nævner næste punkt, som er henvendt til en særlig gruppe:

»Det er en god idé, hvis man er boligejer, ikke at skylde for mange penge væk. Det er nemlig en fordel, hvis du kan sidde afdragsfrit igennem pensionen.

Tredje ben udgøres så af selve pensionen, hvor en rette snor er, at man skal have til 80 procent af, hvad man er vant til.

Lyt til hele podcasten og få pointerne uddybet på Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke ‘lyt’ herunder: