Er du kunde hos elselskabet EnergiFyn, er der rigtig gode nyheder.

For fredag eftermiddag vil strømmen være helt gratis, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Mellem klokken 12 og 16 vil det koste nul kroner per kilowatt-time for strøm, hvis du bor vest for Storebælt.

Bor du øst for Storebælt, vil strømmen være gratis mellem klokken 12 og 15.

Men er du nødsaget til at bruge strøm for klokken 12, så frygt ej. 

For allerede fra klokken 10 vil strømmen være særdeles billig.

Klokken 10 koster det 0,04 kroner per kilowatt-time, og klokken 11 er prisen helt nede på 0,01 kroner.

Dette gælder, uanset om du bor øst eller vest fra Storebælt.

Årsagen til de svingende elpriser skyldes især sol og vind, forklarer EnergiFyn.