De bliver 129 meter lange 30,5 meter brede. Der vil kunne være 1.483 passagerer ombord. Samt 500 biler.
Og med Molslinjens egne ord bliver de: »Vilde og kraftfulde.«
For det danske rederi kan nu første gang vise frem, hvordan de ny elektrificerede »mega-katamaraner«, der skal sejle mellem Jylland og Sjælland, kommer til at se ud.
Her set fra siden:
Molslinjen har indtil videre bestilt to færger til at forcere Kattegat, men i en pressemeddelelse fremgår det, at man forventer også at supplere med en tredje.
Trioen skal erstatte de dieseldrevne katamaraner, der i dag sejler mellem Odden og Aarhus/Ebeltoft.
»Færgerne er verdens største elektrificeringsprojekt til søs nogensinde,« som det lyder fra rederiet, der påpeger, at hver af dem vil blive udstyret med det, der vil blive det største batteri i Danmark.
Planen er, at de skal indsættes ved omkring årsskiftet 2027-2028.
De bliver lavet på et værft i Australien.