Vinteren er over os, og derfor søger mange danskere mod varmere himmelstrøg. Men hvor er det lige, man skal tage hen, hvis man allerede har krydset klassikere som Mallorca og Rhodos af på sin tjekliste?
Det har online-rejseguiden Tripadvisor sat sig for at undersøge, og ved hjælp fra tjenestens mange rejselystne brugere har man stykket en liste sammen over de bedste rejsedestinationer i 2017.
Ingen danske byer fremgår på listen, hvilket blot understreger, at der er al mulig grund til at tage til udlandet i den kommende vinterferie.
Top-10:
1. Bali, Indonesien
Den solrige ø er både ideel for de eventyrlystne og dem, der bare har lyst til en daseferie på stranden eller ved poolen.
2. London, Storbritannien
Vejret er næppe bedre end herhjemme - til gengæld er der utallige muligheder for shopping, sightseeing og spisning samt en overflod af historie.
3. Paris, Frankrig
Vejret er en anelse mildere end herhjemme - og så oser Frankrigs hovedstad af kunst, kultur og ikke mindst ikoniske bygninger som Eiffeltårnet og Triumfbuen.
4. Rom, Italien
På samme tid en moderne storby og et tilbageblik på en flere tusind år gammel historie. Det er dog ikke badetøjet, der skal pakkes, hvis du vil afsted nu.
5. New York City, USA
Få steder på kloden finder du flere skyskrabere end på Manhattan. Den pulserende storby sover aldrig, og der er rig mulighed for både shopping og sightseeing.
6. Kreta, Grækenland
Foruden at være fødestedet for selveste Zeus, gudernes konge i græsk mytologi, er øen kendt for sine smukke strande og arkæologiske vidundre.
7. Barcelona, Spanien
Hjembyen for adskillige store kunstnere som Gaudi og Güell samt et af verdens bedste fodboldhold. Cataloniens hovedstad må man ikke gå glip af.
8. Siem Reap, Cambodja
Sol, varme - og ikke mindst ældgamle bygninger og strukturer - herunder den royale by Angkor Thom fra det 12. århundrede, som af mange anses for at være hele turen værd alene.
9. Prag, Tjekkiet
En eventyrlig by, der på mange måder minder om København - bare til en brøkdel af prisen. Her kan du spise dig mæt og drikke dig i hegnet for en slik på en af byens mange historiske pubber.
10. Phuket, Thailand
Phuket er en af de øer, hvor alting ligner et postkort. Blå laguner, varme sandstrande og smukke bjerge - kombineret med tuk-tuk’er og pulserende byliv. Altsammen i 25-30 graders varme.
Nummer 10-25:
11. Istanbul, Tyrkiet
12. Jamaica
13. Hoi An, Vietnam
14. Skt. Petersborg, Rusland
15. Roatan, Bay Islands, Honduras
16. Marrakech, Marokko
17. Ambergris Caye, Belize Cayes
18. Rio de Janeiro, Brasilien
19. St. Martin/St. Marteen, fransk/hollandsk koloni
20. Playa del Carmen, Mexico
21. Dubai, De Forenede Arabiske Emirater
22. Grand Cayman, Caymanøerne
23. Katmandu, Nepal
24. Bora Bora, Society Islands, Fransk Polynesien
25. Cusco, Peru