En dansk komtesse mødte tirsdag ikke op i byretten i København, da hun stod anklaget for at have kørt bil, mens hun brugte en telefon.

Det skriver Se og Hør

Dermed blev det en hel del nemmere for retten at afsige dom, da udeblivelsen betyder, at der er tale om en udeblivelsesdom. 

Til Se og Hør oplyste dommeren, at komtessen var blevet frakendt førerretten det næste halve år, og at hun også havde modtaget en bøde på 2500 kroner. 

Det er uvist, hvad komtessens grund til at bruge telefonen var, eftersom hun ikke mødte op fysisk eller havde sendt en advokat i sit sted. 

Anklagemyndigheden kunne fortælle til mediet, at man var tilfreds med udfaldet af sagen.