De fleste ved, at der er mange tanker bag, når man laver bordplaner til et større arrangement, sådan forholder det sig også i Kongehuset.

Ved tirsdagens gallataffel for det islandske præsidentpar var B.T. til stede for at dække den fine middag, men flere læsere undrede sig over, hvem kvinden ved kong Frederiks venstre side mon var. 

'Hvem var den mørkhårede kvinde ved siden af Kongen?,' lød det fra en. 

'Hvem er den mørkhårede unge kvinde der sidder imellem Kong Frederik og Statsminister Mette Frederiksen?,' skrev en anden. 

Et hurtigt kig på gæstelisten afslører dog, at der er tale om Islands udenrigsminister Þórdís Kolbrún R. Gylfadóttir, der også tidligere har været finansminister i landet.

Islands Præsident Halla Tomasdottir, Kong Frederik, Islands udenrigsminister Thordis Kolbrun Reykfjord Gylfadottir og Statsminister Mette Frederiksen ved gallataffel, som Kong Frederik og Dronning Mary er værter for på Christiansborg Slot i København i Danmark tirsdag den 8. oktober 2024. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Islands Præsident Halla Tomasdottir, Kong Frederik, Islands udenrigsminister Thordis Kolbrun Reykfjord Gylfadottir og Statsminister Mette Frederiksen ved gallataffel, som Kong Frederik og Dronning Mary er værter for på Christiansborg Slot i København i Danmark tirsdag den 8. oktober 2024. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den 36-årige kvinde er med den islandske delegation til stede i Danmark under statsbesøget, hvor det islandske præsidentpar mødes med det danske kongepar. 

Og for Þórdís Kolbrún R. Gylfadóttir tillod bordplanen altså, at hun kunne få sig en god snak med den danske konge under middagen. 

Kong Frederik gav under middagen en tale, der af en retoriker ikke fik helt topkarakter. 

På Þórdís Kolbrún R. Gylfadóttir anden side sad Mette Frederiksen. Den islandske udenrigsminister var altså i fint selskab til middagen. 
På Þórdís Kolbrún R. Gylfadóttir anden side sad Mette Frederiksen. Den islandske udenrigsminister var altså i fint selskab til middagen.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

På Kongens anden side sad den islandske præsident, der er til stede i landet med sin mand. 

Sammen ser parret i disse dage flere danske seværdigheder og virksomheder, hvor Kongeparret er med som værter for at vise Danmark frem. 

Tirsdag var der også en glædelig overraskelse, da dronning Margrethe valgte at dukke op på Amalienborg for at hilse på præsidentparret.

Det skyldes de tætte bånd, som flere eksperter peger på, at dronningen har til landet.

Du kan følge med i det islandske statsbesøg i B.T.s liveblog her.