Grev Nikolai har ofte benyttet sine sociale medier til at sende en lille hyldest i retning af forskellige familiemedlemmer.
Og i et nyt opslag på instagram har grev Nikolai på fin vis sendt et nik til sin afdøde farfar, prins Henrik.
I opslaget ser man på det første foto grev Nikolai, der er ved at krydse en grusvej omgivet af vinmarker.
På næste billede ser man prins Henrik i samme positur og på et sted, der tilnærmelsesvis ligner lokationen på grev Nikolais billede.
I teksten til opslaget lyder det:
'En af mine største kilder til inspiration'.
Prins Henrik døde tilbage i 2018, da greve Nikolai var 18 år gammel, og som det ældste af dronning Margrethe og prins Henriks børnebørn har greve Nikolai tilbragt meget tid med prins Henrik gennem årene.
Grev Nikolai har gennem en længere periode studeret i Australien, hvor han og hans kæreste Benedikte Thoustrup også har boet i en midlertidig periode.
Forleden afslørede Thoustrup dog, at hun har fået job i Danmark, og hvad det betyder for parrets boligsituation er endnu uvist.
Så sent som i slutningen af maj kom det frem, at grev Nikolai havde landet et job i den australske storby Sydney, så præcis hvordan fremtiden bliver for parret er ikke helt til at sige.