Onsdag er kong Frederik og dronning Mary på Læsø under årets sommertogt.

Det fornemme besøg på den nordjyske ø har i den grad givet travlhed hos den lokale frisør Bente Christiansen.

»Jeg havde en i morges klokken 6.30 fra kommunen, der skulle have sat hår. Det er første gang i 45 år, jeg har sat hår så tidligt om morgen,« lyder det med et grin fra frisøren til TV 2 Nord.

Bente Christiansen kan da også godt forstå, at både borgere og officielle deltagere i besøget gerne vil se fine ud til den »store« dag, så det giver god mening for hende, at det har vrimlet med kunder i salonen siden dagen før besøget.

Under sommertogten mandag var det derimod dronning Marys tæer, der endte med at stjæle billedet. 

Kongehuset endte sågar med at reagere overfor B.T., efter spekulationerne gik løs på, om den danske dronning i virkeligheden har seks tæer på den ene fod. Læs mere om det HER.