Kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby nægter sig skyldig i anklagerne om fysisk og psykisk vold fra ekskæresterne Nora Haukland og Juliane Snekkestad.

Det skriver TV 2 Norge

Det er Marius Borg Høibys advokat Øyvind Bralien, der udtaler sig til mediet. 

»Marius Borg Høiby er nu blevet afhørt. Han har været i i alt otte politiafhøringer, hvor han har forklaret sig grundigt og detaljeret,« lyder det. 

»Han erklærer sig ikke skyldig i de sager, hvor Haukland og Snekkestad er forurettede,« forklarer advokaten.

Advokaten fortæller nu, at Marius også har følt sig udsat for overgreb.
Advokaten fortæller nu, at Marius også har følt sig udsat for overgreb. Foto: Terje Pedersen/NTB/Ritzau Scanpix
Vis mere

I sagerne med Juliane Snekkestad og Nora Haukland er Marius Borg Høiby anklaget for mishandling i nære relationer, som det hedder i Norge. 

Marius Borg Høiby har erkendt at have været voldelig mod én ekskæreste, der var den sag, der fik anklagerne til at rulle mod kronprinsessens søn. 

I den nye udtalelse fra advokaten lyder det, at Borg Høiby også selv har været udsat for mishandling af en af sine ekskærester. 

»Borg Høiby har selv forklaret sig om tre turbulente forhold, hvor han selvfølgelig tager sin del af ansvaret for, at det er sådan. Han har i afhøringerne forklaret sig om overgreb i nære relationer fra mindst én af de krænkede damer,« fortæller Øyvind Bratlien. 

Han vil ikke svare på, hvem af ekskæresterne som Marius Borg Høiby mener, der har begået et overgreb mod ham. 

Ifølge TV 2s oplysninger mener politiet, at Høiby har udsat Juliane Snekkestad for både fysisk og psykisk vold fra engang i 2018 til januar 2022.Snekkestad og Høiby blev kærester i 2017. I 2019 købte de et hus sammen i Tønsberg, hvor de boede sammen indtil 2022.
Ifølge TV 2s oplysninger mener politiet, at Høiby har udsat Juliane Snekkestad for både fysisk og psykisk vold fra engang i 2018 til januar 2022.Snekkestad og Høiby blev kærester i 2017. I 2019 købte de et hus sammen i Tønsberg, hvor de boede sammen indtil 2022. Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix
Vis mere

TV 2 Norge har kontaktet advokaterne for de tre kvinder, hvor de to ikke ønsker at udtale sig om de nye oplysninger. 

Mette Yvonne Larsen, der er advokat for den kvinde, hvor Marius har erkendt vold, har udtalt, at hun er glad for de mange afhøringer af Marius Borg Høiby. 

Hvis du vil vide mere om Marius-skandalen, så skal du lytte til 'Kongehuset bag kulissen' her: