Det kan godt være, at der ikke var den store deltagelse fra det danske kongehus, da eksdronning Anne-Maries yngste datter, prinsesse Theordora blev gift i slutningen af september.

Men brylluppet var alligevel fyldt med dansk islæt. Der var nemlig tre overraskende danske detaljer ved brylluppet.

Det fortæller historiker Emma Paaske i B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen', hvor der bliver sat fokus på det celebre bryllup, de rige og de kongelige gæster samt på det græske ekskongehus.

»Jeg blev i hvert fald glad, da jeg så, at Theodora have et diadem på, som jeg havde håbet på, at hun ville have på – og så også et meget specielt brudeslør,« siger historikeren.

Prinsesse Theodora mellem sin mor og sin mand.
Prinsesse Theodora mellem sin mor og sin mand. Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den 41-årige prinsesse havde nemlig iført sig et særligt Cartier diadem, som stammer fra dronning Ingrid, og som både hendes mor, eksdronning Anne-Marie, samt prinsesse Benedikte og dronning Margrethe også bar ved deres bryllupper.

»Jeg synes, det var enormt flot, at hun også havde det på – som en del af en familietradition,« siger Emma Paaske.

Den anden ting, som hun bemærkede var, at prinsesse Theodora havde det særlige slør med irske kniplinger, som også tidligere har tilhørt dronning Ingrid, og som blandt andre også dronning Mary bar ved sit bryllup i 2004.

Derudover var der også en tredje særlig ting, som både prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie havde valgt at medbringe fra Danmark – og som kan ses som en hyldest til det dronning Margrethe.

Hør, hvad det var omkring 13 minutter inde i dette afsnit af 'Kongehuset bag kulissen'.

Her kan du også høre mere om den græske ekskongefamilie og deres danske forbindelser – og om det kan være en mulighed, at den græske ekskongefamilie en dag indtager tronen i Grækenland igen.

Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.