»Jeg kan bekræfte, at ingen af de ting er sande.«
Sådan lyder det nu fra en talsperson for hertugen af Sussex, prins Harry, efter en ny og chokerende bog om hans onkel prins Andrew har ramt gaden.
»Prins Harry og prins Andrew har aldrig haft en fysisk slåskamp, ligesom prins Andrew aldrig har sagt de kommentarer om hertuginden af Sussex til prins Harry,« lyder det videre fra prins Harrys talsperson til People.
Beskyldningerne fremkommer i den nye bog 'Entitled: The Rise and Fall of the House of York' som er skrevet af den britiske forfatter og historiker Andrew Lownie.
I bogen hedder det ellers, at et »ophedet skænderi« førte til, at »slag blev uddelt« mellem prins Harry og prins Andrew under en familiesammenkomst i 2013.
Tilmed skulle prins Andrew have fået en blodtud af prins Harry, efter han skulle have antydet, at forholdet med Meghan Markle ikke ville holde og kaldt hende for en »opportunist«.
I bogen påstås det desuden også, at der længe skulle have været spændinger mellem prins Andrew og hans to royale nevøer.
For foruden prins Harry skulle også prins William være træt af prins Andrew.
Den kommende konge af Storbritannien skulle angiveligt have forsøgt at presse ud prins Andrew af ejendommen Royal Lodge i Windsor, der huser den britiske kongefamilies ejendomme og den officielle residens Windsor Slot.
Prins Andrew har ikke kommenteret beskyldningerne om sine stridigheder med hverken prins Harry eller prins William, ligesom han ikke har udtalt sig om den nye bog om ham og hans ekskone Sarah Ferguson.
Bogen omhandler ikke mindst prins Andrews forhold til den afdøde sexforbryder og erhvervsmand Jeffrey Epstein, hvilket for tre år tilbage fik frataget prinsen sine royale forpligtelser, hædringer og offentlige tilstedeværelse for det britiske kongehus.
Prins Andrew indgik ikke mindst et mere end 100 millioner kroner dyrt forlig med Virginia Giuffre, der gennem mange år påstod, at hun som 17-årig var blevet voldtaget af prins Andrew, som hun kendte gennem sin tid som sexslave for Jeffrey Epstein og hans partner Ghislaine Maxwell.
For nylig var det dog en helt anden tragedie, der ramte det britiske kongehus. For her blev prins Harry og prins Williams kusine fundet død med en pistol nær sig. Læs mere om det HER.