Hvis du er en af de danskere, der gerne vil have billet til dette års Royal Run, så skulle du have været tidligt ude. 

tidligere var det ikke muligt at tilgå hjemmesiden. 

Og nu er der over 46.000 i kø. 

På Royal Runs Facebook-side er der også flere, der klager over, at de ikke kan komme ind på hjemmesiden. 

'Virker ikke', skriver en. 

'Man kan ikke komme ind', lyder det fra en anden. 

Siden er gået ned for flere brugere.
Siden er gået ned for flere brugere. Foto: Royal Run
Vis mere

I en kommentar på Facebook skriver folkene bag Royal Run, at man 'arbejder på højtryk'. 

'Vi oplever rigtig meget trafik på vores hjemmeside lige nu, men vi arbejder på højtryk for at løse udfordringerne,' lyder det. 

De har også oprettet links, så det er muligt at stille sig i kø direkte til den værtsby, man er interesseret i.

Ribe: https://www.sportstiming.dk/event/15224

Viborg: https://www.sportstiming.dk/event/15225

Horsens: https://www.sportstiming.dk/event/15226

Korsør: https://www.sportstiming.dk/event/15227

KBH/FRB.: https://www.sportstiming.dk/event/15228

I 2024 blev billetterne til løbet revet væk, og det kunne godt se ud som om, at det er det samme i år, hvor Frederik første gang er med som kong Frederik. 

»Sidste år gik det hurtigt med tilmeldingerne, så vær klar, hvis du vil med til næste års store royale motionsfest,« lød opfordringen på hjemmesiden mandag. 

Royal Run 2025 vil finde sted 2. pinsedag – altså 9. juni.

Der er i alt fem værtsbyer – heriblandt København/Frederiksberg, som for syvende gang skal lægge asfalt til Royal Run.

Ribe var den første værtsby, der blev offentliggjort. Det er første gang, at det kongelige løb vil finde sted i den sydvestjyske by.

Også Viborg og Horsens vil for første gang være værtsbyer næste år.

I anledning af sit 600-års jubilæum vil Korsør også være en del af næste års Royal Run.

Det kongelige motionsløb blev første gang afviklet i 2018 i anledning af Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.

Siden da har motionseventet – med undtagelse af under coronapandemien – fundet sted hvert år på 2. pinsedag.

Andre læser også