Prinsesse Marie deltager mandag i madfestivalen Copenhagen Cooking.

I den forbindelse skal hun blandt andet møde en verdensstjerne, der i 1992 var lige ved at spænde ben for de danske EM-helte.

Copenhagen Cooking festival trækker i disse dage alverdens madentusiaster til hovedstaden.

I år byder man blandt andet velkommen til en delegation fra den franske provins Provence, der er programsat til at følges rundt med festivalens protektor prinsesse Marie.

De skal i løbet af mandag eftermiddag mødes med minister for by, land og kirke, Morten Dahlin, den franske ambassadør Christophe Parisot.

De skal derudover overvære en konkurrence om at lave den bedste ratatouille, smage på diverse lækkerier, samt spille en omgang petanque.

Og her står prinsesse Marie overfor en verdensstjerne.

Den franske delegation har nemlig inviteret den tidligere franske fodboldstjerne Jean-Pierre Papin med som æresgæst.

Jean-Pierre Papin (Til højre) fotograferet i 1986 sammen med en anden fransk fodboldlegende Michel Platini.
Jean-Pierre Papin (Til højre) fotograferet i 1986 sammen med en anden fransk fodboldlegende Michel Platini. Foto: Georges Gobet/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Udover at blive kåret som Europas bedste fodboldspiller i 1991, var han tæt på at sende Danmark ud af EM i 1992, da han i den sidste gruppekamp scorede til 1-1 – inden Lars Elstrup som bekendt fik Danmark videre til semifinalen.

I dag er Jean-Pierre Papin 61 år, og mandag eftermiddag kan man altså opleve ham på Copenhagen Cooking festival, på Vesterbro i København i en petanque-dyst mod prinsesse Marie.

Mon han tager revanche for, at Danmark slog Frankrig ud af EM for 33 år siden?

Jean-Pierre Papin fotograferet under en fodboldkamp i 2023.
Jean-Pierre Papin fotograferet under en fodboldkamp i 2023. Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Andre læser også