»Jeg føler bare nogle gange, at jeg savner en hale, skarpe tænder og at kunne løbe hurtigt gennem skoven.«

Sådan lød beskeden fra 14-årige Astid fra Gästrikland i Sverige til sin mor, da hun sidste år besluttede sig for at gå til bekendelse omkring en hemmelighed, hun længe havde skjult. Det skriver Aftonbladet.

Astrid er nemlig theriantrop. En therian, som det ofte forkortes, er en person, der helt eller delvist føler sig som et dyr mentalt. 

Theriantropi er et fænomen, der også findes i Danmark. 

Det er synligt på sociale medier som Facebook og TikTok, hvor therianere kan finde ligesindede i danske fællesskaber i form af grupper.  

Astrid fortæller til avisen, at hendes egen rejse ind i dyrkelsen af theriantropi startede med, at hun læste en artikel om emnet, og derefter mistænkte, at hun var 'en af dem'. 

Hun uddyber, at at føler sig tæt på naturen og altid har ladet som om, hun var et dyr.

Det gør hun blandt andet ved at lave sine egne dyremasker – nogle af dem med indbyggede muler – som hun bærer sammen med haler.

Hendes masker forestiller blandt andet en hund, en flagermus og en buk uden horn. 

Det er dog ikke uden omkostninger for 14-årige Astrid at udleve sin identitet. Hun fortæller nemlig, at hun før har oplevet latterliggørelse i form af grin og gøen i det offentlige rum.

Er du også therian? Så vil B.T. gerne interviewe dig. Skriv til idtu@bt.dk