Nødalarmer, ingen har tid til at reagere på. Demente beboere med overfyldte bleer. Medarbejdere, der går grædende hjem. Siger op på stribe.
Sådan lyder beskrivelserne fra en række personer, der, indtil for ganske nylig, har været ansat på plejehjemmet 'Helene Mariehjemmet' i Helsinge, der åbnede 1. februar i år.
»Der sker ting, der ikke må ske. Det opdagede jeg allerede, efter jeg havde været der i et par dage. De ansatte var urimeligt pressede, og der var konstant opsigelser, hvilket i den grad gik – og går ud – over de ældre.«
Sådan fortæller Vittorio Lamia, der var ansat som souschef i en kortvarig periode.
»Jeg har ti års erfaring fra sundheds- og plejesektoren, og jeg har aldrig oplevet noget, der var så slemt,« tilføjer han.
'Måtte ikke tale med pårørende'
»Dem, der har råd til det, siger op. Dem, der har sagt fra, er blevet fyret.«
Sådan lyder det fra en nuværende medarbejder på Helene Mariehjemmet, der ønsker anonymitet:
»Man bliver styret med frygt. Ingen af de ansatte må for eksempel tale med de pårørende, og det er meget svært, for de ville jo gerne vide, hvordan det går med deres pårørende. Til sidst fik jeg det selv så dårligt, at jeg havde hjertebanken, græd når jeg kom hjem – og bare blev helt vildt stresset.«
Flere tidligere medarbejdere forklarer overfor B.T., at de fik besked på ikke at tale med pårørende, men derimod skulle henvise til forstanderen, Camilla Woller-Nielsen.
B.T. har på det seneste beskrevet, hvordan pårørende til beboere på plejehjemmet stiller en hård kritik. Også her fortæller flere, hvordan personalet »skyndte sig væk« eller »undgik kontakt«, når man ville spørge ind til sin kære.
Overfor B.T. afviser forstander Camilla Woller-Nielsen, at det er tilfældet:
»Det er en misforståelse, at man ikke må tale med pårørende. Det både må og skal de, men selvfølgelig må medarbejderne kun udtale sig om noget, de har kompetencerne til. Hvis man ikke er social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, så må du ikke udtale dig om sundhedsfaglige ting,« siger hun og tilføjer:
»Der er nogle medarbejdere, der siger, at ‘det må jeg ikke udtale mig om.’ I stedet for vil vi gerne have, at de siger ‘det kan jeg ikke udtale mig om, men jeg får en af assistenterne eller sygeplejerskerne til at vende tilbage til jer.'«
»Det er jo det, de skal sige, men det er ikke altid, at vi har fået kompetenceudviklet dem godt nok til det. Det er mit ansvar.«
Foruden at de ansatte og pårørende har følelsen af, at de ikke må tale sammen om beboerne, kunne Jane Zahll-Ladehoff søndag fortælle, hvordan hendes demente far kun nåede at bo på Helene Mariehjemmet i ti dage, før hendes mor tog ham hjem igen.
Og så har en anden pårørende ofte fundet sin mor smurt ind i afføring eller råbende efter hjælp, hvilket nu har fået datteren til at fjerne sin mor fra Helene Mariehjemmet, har hun tidligere forklaret.
Andre fortæller, hvordan de blandt andet har fundet deres demente forældre med blærer i skridtet, gennemblødte af tis eller liggende i sengen op ad eftermiddagen
'Brød ofte grædende sammen'
B.T. har som nævnt været i kontakt med en række tidligere medarbejdere på Helene Mariehjemmet.
De peger alle på, at underbemanding og ledelsen er skyld i et 'giftigt arbejdsmiljø, der går ud over de ældre':
»Der er rigtig dårlig bemanding, og det går ud over beboerne. Jeg har selv været med til at starte tre steder, og det her er det værste sted, jeg nogensinde har været. Primært på grund af en kontrollerende og ustruktureret ledelse,« siger 63-årige Tina Clausen, der arbejdede som administrativ SSA'er (Social- og sundhedsassistent, red.) på Helene Mariehjemmet indtil start juli.
»Der manglede altid hænder, og ofte sad beboerne med bleerne i 8-12 timer. Jeg måtte ikke tale med de pårørende, og hvis man gjorde, blev man truet med en fyreseddel. Det var virkelig ubehageligt,« siger 34-årige Sarah Endsleff, der var ansat i plejen indtil midt juni.
»Der var ekstrem personalemangel. Jeg var ikke selv direkte inde på stuerne, men jeg har set kollegaer bryde grædende sammen,« tilføjer Mikal Schlosser, der var ansat fra februar til juni i år som 'værtinde' og aktivitetsmedarbejder, indtil han sagde op som følge af arbejdsmiljøet.
50 opsigelser på et halvt år
B.T. har forelagt forstander Camilla Woller-Nielsen og Ulla Agerskov, der er direktør af Fonden Mariehjemmene, der har plejehjemmet, kritikken fra både pårørende og de tidligere ansatte.
Camilla Woller-Nielsen kan »slet ikke genkende billedet,« om at hun skulle have styret de ansatte med frygt eller talt grimt til dem, understreger hun:
»Noget personale har haft en meget hård kommunikation, og en hård kommunikation også mod mig som leder. Og hver gang den der kommunikation går skævt, eller man er grov, så er det klart, at jeg har sagt fra.«
»Så har jeg sagt, at jeg ikke bryder mig ikke tonen, fordi det jo ikke lægger op til Mariehjemmenes værdier om, hvordan vi taler til hinanden.«
Der er mange, der siger, at de har været psykisk påvirkede af ledelsen , og I har også haft knap 50 opsigelser på et halvt år. Kan du have lavet fejl, eller kan du forstå, hvorfor nogen skulle have det sådan?
»Jeg tror, at alle kan lave fejl - også jeg. Jeg kan dog ikke genkende en hård kommunikation, eller at jeg skullet have styret mine ansatte med frygt – for jeg har faktisk været rigtig skarp på det der med at tale og opføre mig ordentligt.«
Af de 50 opsigelser har 26 været fastansatte, mens tre har været tidsbegrænsede ansættelser – og så har 24 timeafløsere stoppet på Helenemariehjemmet, siden det åbnede 1. februar.
Camilla Woller-Nielsen understreger dog, at nogle af de fastansatte aldrig nåede at starte, mens flere er blevet opsagt eller selv har sagt op i henholdsvis introduktions- eller prøveperioden.
»Opstarten har været rigtig svær for nogle. Når man kommer ind fra gaden og skal oplæres, så er det super svært, at den man skal oplæres af også er ny. Det vil sige, at der er nogle stykker, der ikke har kunnet være i den struktur, der har været på det tidspunkt. Det er heldigvis helt anderledes nu,« siger forstanderen.
B.T. har som nævnt også foreholdt Ulla Agerskov, der er direktør i Fonden Mariehjemmene, kritikken. Hun understreger, at hun har »stor tiltro« til ledelsen:
»Der skal meget til, før en bestyrelse griber ind i sagen. Når Camilla har foretaget en vurdering, så bakker vi vores ledere op. Det er klart. Men selvfølgelig gør en bestyrelse det ikke blindt. Der kan være tilfælde, hvor man må sige, at tingene ikke kører, som de skal. For eksempel, hvis der er mange eksempler på, at tingene ikke er, som de skal være. Men der skal rigtig meget til,« siger direktøren.
Hvor ofte er du på plejehjemmet?
»Jeg er ikke fysisk til stede her hver dag, men kommer her ofte. Jeg har også næsten daglig kontakt med Camilla, så jeg tænker, at jeg har et rigtig godt indtryk. Det, jeg tænker man kan forveksle med en autoritær ledelse, det er, hvis man har en leder, der er professionel, meget stringent og struktureret,« siger Ulla Agerskov og afslutter:
»Det kan af nogle blive opfattet som værende noget meget autoritært, der måske kan gøre dem lidt bange for at sige de ting, som de måske brænder ind med og har lyst til at sige.«
Du kan læse artikelserien om Helene Mariehjemmet, hvor flere pårørende stiller en hård kritik af plejehjemmet, i boksen herunder:
