Søndag eftermiddag er en person blevet hastet på hospitalet, efter et hovedspring ikke gik som planlagt.

Det skete på stranden ved Sønder Stenderup øst for Kolding.

Det oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til JydskeVestkysten.

Her skulle personen angiveligt have lavet et hovedspring, hvorefter vedkommende så var livløs.

»Der bliver sendt ambulance, politi og helikopter til stedet,« fortæller vagtchefen til mediet.

Herefter er personen blevet fløjet på hospitalet.

De pårørende er endnu ikke underrettet.

B.T. følger sagen.