Aqeel Abu Osama er blevet kendt som et fremtrædende medlem af den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir, der arbejder for et kalifat med sharialov.
Men B.T. kan nu afsløre, at top-islamisten lever et dobbeltliv.
I virkeligheden hedder han Sebastian Østerfelt.
Og under dette navn arbejder han som stærkstrømsingeniør og projektleder hos det statslige selskab Energinet.
Et selskab, der udgør rygraden i den danske el- og gasforsyning og blandt andet driver det danske elnet. Selskabet beskæftiger sig altså med kritisk infrastruktur.
Det får eksperter til at slå alarm.
De er blandt andet bekymrede for, at Sebastian Østerfelt gennem sin stilling hos Energinet får adgang til viden, som kan misbruges.
»En infrastruktur, der er så vigtig som Energinet, er et ekstremt sårbart mål og et sted, man altid skal beskytte. Derfor synes jeg, at det er bekymrende, at en mand fra Hizb ut-Tahrir har adgang til den,« siger sikkerheds- og efterretningsekspert Stiig Wæver til B.T.
Stiig Wæver har en fortid som agent for Politiets Efterretningstjeneste (PET) og driver i dag en privat sikkerheds- og efterretningsvirksomhed.
»Vi snakker jo ikke om, at han er pædagogmedhjælper i en børnehave. Vi snakker om kritisk infrastruktur, hvor han får adgang til viden, som måske, hvis den falder i de forkerte hænder, kan blive misbrugt. Det er derfor, at jeg tænker, at det er voldsomt alvorligt,« siger han og tilføjer:
»Han kan måske være Danmarks dygtigste stærkstrømsingeniør. Det skal jeg ikke underkende. Men jeg mener bare ikke, at han kan have lige præcis den stilling i den virksomhed, hvor vi taler om kritisk infrastruktur.«
B.T.s research viser, at Sebastian Østerfelt er konverteret til islam. Han har været aktiv i Hizb ut-Tahrir i mere end ti år.
Særligt de seneste år er han blevet organisationens ansigt udadtil, og alene på det sociale medie TikTok har en opnået en følgerskare på mere end 13.000 personer.
Også den svenske ekspert i islamisme og terror, Magnus Ranstorp, mener at Sebastian Østerfelts ansættelse hos Energinet bør vække bekymring.
»Du ville ikke ansætte nogen fra Rusland, Kina eller Iran til en stilling som hans. Hvorfor? Fordi der er en risiko for, at de handler på vegne af en fremmed magt,« siger han til B.T. og tilføjer:
»Den samme bekymring kan rejses i hans tilfælde på baggrund af Hizb ut-Tahrirs internationale tilstedeværelse og deres mål om at indføre et kalifat.«
Ifølge Magnus Ranstorp rejser sagen »en lang række spørgsmål, som Folketinget bør forfølge.«
»Det er et legitimt spørgsmål, om den her mand bør arbejde med kritisk infrastruktur. Det er også legitimt at rejse spørgsmålet i Folketinget, for der er visse ting i sager som denne, som journalister ikke kan få indblik i, men som medlemmer af Folketinget kan,« siger han.
B.T. har også været i kontakt med Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i PET. Han er ikke så bekymret som de to andre eksperter.
»Jeg går ud fra, at forsyningsselskabet i forhold til gældende regler har forlangt, at den pågældende er sikkerhedsgodkendt. Så har man taget stilling til en eventuel bekymring,« siger han i en skriftlig kommentar.
B.T. har gentagne gange forsøgt at få et interview med Sebastian Østerfelt. Vi har også forelagt udtalelserne i denne artikel for ham og Hizb ut-Tahrir. Hverken Sebastian Østerfelt eller Hizb ut-Tahrir er vendt tilbage på vores henvendelser.
B.T. har også stillet en række spørgsmål til Energinet. Det har dog ikke været muligt at få svar på alle disse.
Stina Willumsen, der er direktør for HR, Strategi og Kommunikation i Energinet, afviser nemlig at »kommentere konkrete personaleforhold i medierne«.
»Men generelt vil jeg sige, at nogle ansatte arbejder med opgaver, som kræver særlig fortrolighed, særlige sikkerhedsforanstaltninger, personlige godkendelser eller lignende – andre gør ikke,« siger hun i en skriftlig kommentar til B.T., der fortsætter:
»Arbejder man med særligt kritiske ting, skal man sikkerhedsgodkendes. Vi er meget opmærksomme på, at de opgaver, der kræver særlig fortrolighed eller særlige godkendelser, løses korrekt og ansvarligt. Jeg kan også sige, at vi har et godt samarbejde med alle relevante myndigheder om forhold, der handler om sikkerhed, trusler med videre.«
