»Der er mange grunde til, at jeg ikke synes, det er rart at arbejde her. Jeg skal bare væk herfra. Men man skal ligesom finde et andet job, før man siger op.«Ordene kommer fra en chauffør ved specialkørselsfirmaet HB-Care. Et firma, der de seneste uger har været under massiv kritik fra forældre til børn med diagnoser. Nu fortæller en nuværende og to tidligere HB-Care-chauffører, hvorfor de mener, det står så grelt til, som forældrene beskriver.De otte forældre, som B.T. har talt med, fortæller blandt andet, hvordan en chauffør har råbt af en fireårig pige med infantil autisme, en anden har glemt at spænde en fireårig dreng fast, så han faldt ud af sædet og brækkede benet, og en tredje har sat en otteårig autistisk dreng af alene på en parkeringsplads.Chaufføren, der siger, at hun ikke synes, det er rart at arbejde ved HB-Care, har arbejdet der i fire år og er stadig ansat i dag. Hun er anonym i denne artikel af frygt for jobmæssige konsekvenser. B.T. er bekendt med hendes identitet og har set dokumentation for, hun er ansat ved HB-Care.Kvinden har selv kontaktet B.T. efter at have læst forældrenes beretninger samt HB-Cares svar, hvor de blandt andet fortæller, at de sender deres nye chauffører på et ugelangt mentorforløb, inden de starter på deres egne ruter.Men det er »pure opspind«, siger chaufføren:»Jeg fik to dage. Uden løn. Og så fik jeg bare at vide: Værsgo, her er din bus, og det her er din rute'.«Følte du dig klar til at køre der?»Nej, det gjorde jeg overhovedet ikke.«Bliver man klædt på til at håndtere de borgere, man skal ud til? For eksempel børn med diagnoser og særlige behov?»På ingen måde.«Hvordan var det så at blive kastet ud i det?»Det var svært. Man ved jo ikke, hvad man kommer ud til. Jeg har prøvet at køre med et barn, der bare sad og skreg i en time. Så jeg havde dunkende hovedpine, da jeg var færdig med ruten.«»Jeg havde lyst til at gå ned og bede barnet om at holde op. Men jeg ved godt, at det skal man ikke gøre – det ved jeg kun, fordi jeg har en fætter, der har autisme. Men jeg hører fra andre chauffører, at man 'bare skal bede dem holde kæft'.«Hvad kunne du have haft brug for var anderledes ved HB-Care?»At man eksempelvis havde haft en dag eller to på en skolebænk med en, der kunne sætte en ind i, hvad man kommer ud til, og hvordan man håndterer det. En psykolog måske, en pædagog. En fra kommunen.«Hvordan er det at gå til ledelsen?»Jeg har aldrig følt, jeg kunne gå til ledelsen.«Hvad med din nærmeste leder? Er det en, du kan gå til?»Jeg har ingen idé om, hvem det er. Jeg tror ikke, jeg har en.«B.T. har forelagt den nuværende chaufførs kritik for HB-Cares og spurgt selskabets kommercielle direktør, Vibeke Wolfsberg, hvorvidt chaufførerne har en nærmeste leder at gå til. Hun skriver i en mail:»Chaufførerne er opdelt i fem regioner med dedikerede regionschefer, netop for at chaufførerne får den nødvendige nærvær i dagligdagen. Alle vores chauffører ved, hvem deres regionschef er.«55-årige Michael Egelund har kørt specialkørsel i 16 år og har været ansat ved HB-Care ad flere omgange, fortæller han.Han stoppede med at køre for firmaet i marts 2016. Og ifølge ham lyder det ikke, som om noget har ændret sig siden dengang. Han har både venner og bekendte, der stadig arbejder for firmaet, siger han.{embedded type='node/node_image' id='1966825'}»De er absolut ikke gearet til at løse de her opgaver – og det har ikke ændret sig,« siger Michael Egelund.Hvad, tænker du, skulle gøres anderledes, for at det kunne fungere?»Til at begynde med, at man kommer på et kursus, der klæder en på til at have med folk og børn med diagnoser at gøre.«»Og så burde ledelsen sige, 'du må sige til, når du føler dig ordentligt påklædt, og ellers har du det her nummer, du kan ringe på, hvis der sker et eller andet'. Så kunne det være en fast mentor, man havde, som man kunne ringe til.«Har man nogen, man kan gå til?»Du er 100 procent alene. Du får ikke hjælp hverken ovenfra, nedefra eller midtimellem.«»Og det skaber usikkerhed og frustration hos chaufførerne – og det bliver overført til forældrene og værst af alt: børnene. Og det er børnene, vi skal passe på.«Har chaufførerne ikke også selv et ansvar for ikke at overføre den usikkerhed og frustration?»Jo selvfølgelig, men problemet er, når chaufførerne ikke er klædt ordentligt på, får de ikke en forståelse for de mennesker, de arbejder med.«B.T. har talt med en anden tidligere chauffør, der var ansat hos HB-Care for tre år siden. Efter kun fem måneder var hun dog nødt til at sige op, fortæller hun – fordi hun ikke kunne stå inde for den måde, det hele kørte på.Især fordi hun selv har en autistisk søn og derfor en særlig forståelse for, hvor lidt der skal til at stresse børnene og sende dem tilbage i deres udvikling.Kvinden, hvis identitet, B.T. er bekendt med, mener, at man skal finde roden til problemet højere oppe end blot ved de enkelte chauffører.»Ledelsen har ikke respekt for, hvad der foregår ude i virkeligheden. De ser på en skærm og prøver at få et puslespil til at gå op – men de glemmer, at det er rigtige mennesker, som sidder i den anden ende. De presser og stresser chaufførerne ud over alle grænser.«»Jeg ville aldrig lade min autistiske søn køre med HB-Care, fordi den dårlige ledelse gennemsyrer hele organisationen,« siger hun og forklarer:»Det kommer hele vejen ned. For hvis man er presset fra ledelsen, ikke bliver talt ordentligt til, og der ikke er forståelse for de udfordringer, man har i dagligdagen, så reagerer man jo som menneske. Og hvem reagerer man over for? Over for dem, der nu er til stede.«Men er det ikke nemt bare at give ledelsen skylden? Har chaufførerne ikke selv et ansvar?»Det har man jo altid som menneske, men der er grænser for, hvor meget man kan stå imod.«Hun fortæller, at en anden grund til, hun ikke ville lade sin søn køre med HB-Care, er, at det hele er så uforudsigeligt.»Tiderne skubbes voldsomt nogle gange. Og så er chaufførerne på ingen måde klædt på til den opgave, de har,« siger hun:»Det er meget fint at have en mentor. Men mentoren har jo ikke nogle forudsætninger for at være mentor. Bare fordi man har prøvet at køre med handicappede børn, betyder det ikke, at man har speciel pædagogisk baggrund eller kendskab til det overhovedet.«{embedded type='node/facts' id='1966858'}B.T. har forelagt kritikken for HB-Cares kommercielle direktør, Vibeke Wolfsberg, og spurgt, hvorvidt de klæder chaufførerne ordentligt på til at tage sig af blandt andet børn med diagnoser. Hun skriver i en mail:»I dag får man som ny chauffør en grundig introduktion til jobbet og har adgang til yderligere information om diagnoser, via det vi kalder fakta ark. Her er en mere detaljeret beskrivelse af de særlige forhold, vores chauffører skal tage hensyn til. Er der behov for yderligere, står mentorerne klar til at hjælpe.«