Chelsea mente, at de havde gjort et kup, da de fik fat i ukraineren Mychajlo Mudryk foran rivalerne fra Arsenal i 2023.
Men måske er mange Arsenal-fans glade for, at det aldrig blev til noget.
Kantspilleren kostede 750 mio. kroner, og forventningerne var høje, men den 24-årige spiller har ikke tilnærmelsesvis været i stand til at indfri dem.
Nu rapporterer flere medier herunder The Telegraph og Daily Mail, at Mudryk vil blive anklaget for at have taget doping af det engelske fodboldforbund. Han risikerer at blive udelukket fra al fodbold i op til fire år.
Det var i december 2024, at spilleren blev taget i en dopingtest, og han har ikke spillet siden.
Han blev testet positiv for det forbudte stof meldonium, som har været populært blandt russiske atleter.
Mychajlo Mudryk nægter at have taget doping med vilje.
»Jeg har aldrig bevidst brugt forbudte stoffer eller brudt nogen regler, og jeg arbejder sammen med mit hold for at finde ud af, hvordan dette kunne ske. Jeg ved, at jeg ikke har gjort noget forkert, og jeg håber snart at være tilbage på banen,« skriver han på Instagram.
En anden kendt stjerne, der har taget stoffet meldonium, er tennisstjernen Maria Sharapova, der blevet suspenderet i to år efter en positiv test.