Der er brug for 26.000 nye plasmadonorer, hvis Danmark skal nå målet om at blive selvforsynende med blodplasma.
Sådan lyder det fra organisationen Bloddonorerne Danmark, der repræsenterer cirka danske 180.000 blod- og plasmadonorer.
Plasma er en gullig væske, der udgør cirka halvdelen af blodet.
Det bruges til at fremstille plasmabaserede lægemidler, herunder stoffet immunglobulin.
Stoffet bruges blandt andet til kræftpatienter og personer med alvorlige sygdomme i immunforsvaret.
Danske Regioner besluttede i 2021, at Danmark skal være selvforsynende med blodplasma.
Som det ser ud nu, er vi halvvejs i mål. De nuværende 32.000 plasmadonorer leverer cirka 49 procent af den plasma, der bruges i Danmark.
Resten købes i udlandet, forklarer næstformand i Bloddonorerne Danmark Jesper Villumsen.
- Lige nu kan vi købe plasma på verdensmarkedet, primært fra betalte donorer i USA.
- Men beslutningen er, at vi skal være uafhængige af, hvad verdensmarkedet kan levere, for ikke at komme til at mangle medicin, siger Jesper Villumsen.
Man kan donere blod, plasma eller begge dele. En betydelig del af bloddonorerne donerer også plasma.
- De bloddonorer, der ikke allerede donerer plasma, opfordres til at gøre det, hvis de bor i nærheden af et plasmatappested, siger Jesper Villumsen.
En plasmadonation tager cirka 45 minutter - lidt længere tid end en bloddonation.
Der er 15 tappesteder landet over, der er indrettet til at modtage plasma.
Men kapaciteten til plasmadonation udbygges løbende, og det har betydning for rekrutteringen af donorer, lyder det fra Jesper Villumsen.
- Vi ved, at afstanden til tappestedet spiller en rolle. Og derfor arbejdes der hele tiden på at etablere nye tappesteder.
- Det gælder blandt andet i Midtjylland, hvor der et mål om at få flere lokationer på kortet ud over Aarhus, siger han.
Kravet for at blive plasmadonor er, at man er mellem 17 og 65 år og vejer mindst 60 kilo.
Man kan læse mere om mulighederne for at donere blodplasma på bloddonor.dk.
/ritzau/
