Opdateret: Soundvenue er reddet på målstregen. Læs mere her.
Der er dårligt nyt for det danske medie Soundvenue.
For selskabet bag mediet, Soundvenue Group, er blevet begæret konkurs.
Det fremgår af Statstidende.
Allerede den 10. juni blev begæringen modtaget, og mandag tog Sø- og Handelsrettens skifteret Soundvenue Group under konkursbehandling.
Soundvenue, der blev etableret i 2002, er et dansk kulturmedie med fokus på musik, film, serier, gaming og internetkultur.
Boris K. Frederiksen, advokat hos Poul Schmith, er udpeget som kurator, og han skal nu endevende boet.