Hvis du har lyst til at eje en dansk ø, er chancen der nu.
Nå ja, hvis du også har 18 millioner kroner.
For det er ifølge ejendomsmægleren Lilienhoff prisen på øen Barneholm, der ligger i Nakskov Fjord – et potent stenkast fra selve Nakskov på Lolland.
»En ualmindeligt velbeliggende ø med en naturskøn placering,« som det her hedder.
For købsprisen på de mange millioner får man en 'grund' på 8,5 hektar, hvor der desuden er »et markant fritidshus« på 318 kvadratmeter med »markante glasfacader« samt »et anseligt terrassemiljø«.
Der er også et gæstehus.
»Og der er fine muligheder for at lande og lette med helikopter, hvilket er sket mange gange gennem tiden,« lyder det også i salgsopstillingen.
Hvis man også skulle have sådan en.