110 breve.
Det er antallet af henvendelser, som snart lander på sundhedsminister Sophie Løhdes (V) bord.
For mens coronapandemien for de fleste danskere er et overstået kapitel, gemt langt væk på den bagerste del af den støvende erindringshylde, spøger efterdønningerne stadig hos flere danskere.
Ifølge TV 2 er de 110 breve personlige fortællinger fra borgere, der beretter om et ødelagt liv med senfølger efter sygdommen. Men efter flere nationale senfølgeklinikker lukkede i 2023 er der ikke noget hjælp at hente.
Derfor er de 110 danskere nu gået sammen i et opråb til landets sundhedsminister, hvor nogle af borgerne er børn helt ned til 10 år.
Ét af de mennesker, der stadig lever med senfølgerne, efter at have været ramt af coronavirus, er Merete Kirstine Rasmussen, der har symptomer, der minder om følgerne fra en hjernerystelse:
»Symptomerne har vendt vores liv og hverdag helt på hovedet. Vi har alle sammen været nødt til at sætte vores liv på standby. Flere er gået fra fuldtidsarbejde til en førtidspension,« siger Merete Kirstine Rasmussen, der også selv modtager førtidspension på baggrund af sine senfølger, til mediet.
Men selvom symptomerne ifølge disse borgere har ødelagt deres liv, fortæller Lars Østergaard, ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, at det er svært at give den rette hjælp.
Det begrundes med, at man ikke længere tester for coronavirus, hvilket betyder at man ikke længere kan stille diagnosen. Derfor forskes der stort set ikke i senfølgerne i Danmark.
Det efterlader stor bekymring hos Merete Kristine Rasmussen, en af borgerne med senfølger, der forklarer, at det medfører en stor uvished om fremtiden.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endnu ikke svaret på samlingen af breve, men Merete Kirstine Rasmussen og fire andre skal senere på året i 15 minutters foretrædemøde med Sundhedsudvalget.
