Med voldsomme regnskyl, torden og tårnhøje temperaturer, var onsdagens vejr uforudsigeligt. 

På varmefronten bliver der dog ikke tale om en temperaturmæssig genganger torsdag.

Det fastslår meteorolog hos DMI Martin Lindberg over for B.T. Han uddyber, at det først og fremmest skyldes de 'betydeligt' lavere temperatur, der venter.

Den kommer til at ligge på mellem 16-21 grader, og det vil være varmest i det østlige egne, fortæller han. 

Overodnet set vil vejret holde tørt med en del sol. Der kan dog komme enkelte byger på Bornholm i morgen- og formiddagstimerne, som klarer op i løbet af eftermiddagen, lyder det fra meteorologen. 

Også vinden spiller en rolle i torsdagens vejr, forsikrer Martin Lindberg om.

Med en jævn til frisk vind fra nord og nordvest bliver det bliver nemlig blæsende, mens der ved kysterne vil være hård vind. 

Ved Kattegats kyst, Sjællands nordkyst og kyststrækningen i Nordjylland kan vindstyrken nå op til kuling, afslutter meteorologen.