I Rusland er selvopfattelsen, at landet er skabt til noget stort. Et imperium.

Men selvom man er stor og mægtig, kan man godt blive ramt. Og det blev Rusland af det omfattende ukrainske angreb søndag.

Men i Rusland blev nyheden hurtigt dysset ned.

Det fortæller Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Det fylder stort set ikke noget i de russiske medier,« siger han.

Angrebet har fået det nærmest mytiske navn ‘Operation Edderkoppespind’.

Fire forskellige steder i Rusland angreb ukrainske droner russiske bombefly dybt inde i det kæmpe land i en operation, der ifølge den ukrainske præsident har været forberedt i halvandet år. Ukrainerne ramte blandt andet bombefly, der stod i Murmansk i det nordvestlige Rusland.

Se en video af angrebet her:

Den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU vurderer, at dronerne ramte omkring 40 strategisk vigtige russiske bombefly til en samlet værdi af syv milliarder dollar. Det svarer til 46 milliarder kroner.

Angrebet var spektakulært: Dronerne blev fjernstyret, og de blev sendt simultant fra containere på nogle lastbiler, som den ukrainske sikkerhedstjeneste havde placeret tæt på målene. Hvordan vides ikke. Muligvis fra intetanende russiske chauffører.

Ifølge Flemming Splidsboel var den umiddelbare reaktion, at ukrainerne er gået langt over stregen, hvilket saboterer fredsforhandlingerne.

»Selv atomvåben blev nævnt. Det her skal Rusland ikke bare lade passere,« siger Flemming Splidsboel.

Han nævner blandt andet den kendte russiske propagandist og journalist Alexander Kots kort tid efter angrebet meldte ud, at Rusland nu vinder krigen, og at russerne ikke skulle hoppe på den ukrainske propaganda.

»Det fortæller mig, at det har ramt russerne hårdt, og at der derfor hurtigt var brug for en modfortælling,« siger Flemming Splidsboel.

Men angrebets karakter blev hurtigt dysset ned i russiske medier, fortæller Flemming Splidsboel.

»Der var måske ikke den hårde styring af informationerne om angrebet, lige da det skete. Men angrebet blev hurtigt dysset ned. Det, man skal forstå er, at der i Rusland er en enorm selvdisciplin. Journalister og meningsdannere ved godt, hvad de må sige og ikke sige, så faktisk er det ikke altid nødvendigt for den russiske stat at styre, hvad der må siges. Det sker helt af sig selv,« siger Flemming Splidsboel og fortsætter:

»Men der kan også komme direkte ordrer fra Kreml i forhold til, hvordan et angreb skal omtales,« siger han.

Også Weekendavisens Ukraineekspert og korrespondent Andrey Kazankov har bemærket den russiske reaktion. Mandag skrev han på X:

»Hvordan ved man, at det ukrainske angreb på de strategiske russiske bombefly har gjort ondt i Kreml? Blandt andet fordi det bliver ignoreret på Ruslands svar på DR1. Intet i 9-nyhederne i dag. Kun 40 sekunder i 21-nyhed. i går (søndag red.) med et budskab om, at angrebet vist nok var blevet afværget,« skriver han.

Flemming Splidsboel supplerer:

»Det fylder ikke noget, hvordan det kunne gå så galt og hvordan lastbiler fyldt med droner kunne få lov til at køre flere tusinde kilometer ind i Rusland og ødelægge 41 strategiske bombefly«. 

Rusland og Vladimir Putin er endnu ikke kommet med et modsvar, men den tidligere russiske energiminister under Putin, Vladimir Milov,  siger i et interview med CNN, at Putin vil benytte sig af ‘barbariske metoder’.

»Der er ingen anden udvej, for Rusland har ikke kapaciteten til at lancere en stor militær offensiv. Putin har vist mange gange, at han tyr til barbariske metoder og hævn, når Ukraine gør noget, der gør hans militær sårbart,« siger Vladimir Milov til CNN.