Nu melder Roskilde Festivals ledelse ud.

Det sker i kølvandet på en pro-palæstinensisk aktion onsdag aften på festivalens største scene, Orange Scene. 

Her gav det irske punkband Fontaines D.C. koncert.

Men koncerten tog en drejning, da bandet pludselig gav mikrofonen videre til pro-palæstinensiske demonstranter, som bandet havde inviteret på scenen.

Demonstranterne fyldte scenen med Palæstina-flag i hånden, råbte kampråb på arabisk og dansk og på storskærmen kunne man blandt andet se en mand råbe:

»Free, free Palestine! Free, free, Palestine!« og »from the river to the sea, Palestine will be free.«

Sidstnævnte råb sættes ofte i forbindelse med terrororganisationen Hamas' erklærede mål fra 2017:

'Hamas afviser ethvert alternativ til den fulde og fuldstændige befrielse af Palæstina, fra floden til havet,' hvilket henviser til Jordanfloden og Middelhavet, hvilket i så fald ikke efterlader nogen landområder til Israel.  

Episoden har vakt stor debat på sociale medier og har trukket overskrifter hos B.T. og andre danske medier.

B.T. har forsøgt at få svar fra Roskilde Festival på en række spørgsmål.

Det har ikke været muligt at få et interview med en repræsentant fra ledelsen, der i stedet har udsendt et skriftligt svar.

»Roskilde Festival var forud for koncerten orienteret om, at det irske band Fontaines D.C. ønskede at give plads til aktivister på scenen og fremføre et politisk budskab,« skriver Roskilde Festival og fortsætter:

»Vi indgår dialog med kunstnere om formater og kontekst før koncerterne, men vi hverken redigerer eller kontrollerer kunstneres ytringer. Vi forholder os nøgternt til politiske udtryk fra scenen og med respekt for kunstnerisk ytringsfrihed.

Når kunstneres budskaber vækker offentligt debat, ser vi det som en vigtig del af en levende og demokratisk meningsudveksling.«

»Roskilde Festival tillader ikke hadtale, diskrimination eller opfordringer til vold. Hvis nogle ytringer konkret vurderes at overskride vores grænser, tager vi ansvar og handler i den konkrete situation.«

»Fontaines D.C. lagde scene til et aktivistisk indslag, som rummede stærke politiske budskaber, men ikke overskred vores grænser for, hvad der kan siges fra scenen.«