Fredag er verdens øjne rettet mod den amerikanske stat Alaska.
Her holder den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans russiske ditto, Vladimir Putin, topmøde.
Målet er at skabe fred i Ukraine. Hidtil har Putin været kompromisløs i sin tilgang til krigen.
Men de seneste trusler fra Trump om såkaldte sekundære sanktioner kan måske have blødt autokraten lidt op.
Nu advarer en dansk ekspert dog om, at Putins opblødning er minimal og uspiselig for Ukraine.
Det er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen, der understreger, at der i første omgang blot lægges op til en våbenhvile mellem parterne.
»Når Putin stiller krav om at få anerkendt de dele af Ukraine, Rusland har besat, så er betalingen en våbenhvile,« siger Anders Puck Nielsen
Ifølge militæranalytikeren er det vigtigt at skelne mellem en våbenhvile og en fredsaftale.
»En våbenhvile er en midlertidig pause, som så skal danne grundlag for egentlige fredsforhandlinger. Men det kan ikke sidestilles med en langsigtet fred, og en våbenhvile kan jo også betyde, at Rusland genoptager krigshandlingerne bagefter,« siger Anders Puck Nielsen.
»Derfor ligger det også i kortene, at hvis der denne gang kommer en aftale om en våbenhvile, så vil der komme yderligere krav, hvis Rusland skal indgå en egentlig fredsaftale,« siger Anders Puck Nielsen.
Der har hersket en del forvirring om, hvordan og om Putin overhovedet er villig til at indgå et kompromis.
Donald Trump har sagt, at en aftale betyder ‘et bytte af territorier til begges fordel’. Hvad det helt præcist betyder for Ukraine, er ikke blevet uddybet.
Og her stopper de tvetydige meldinger ikke. Den særlige amerikanske udsending, Steve Witkoff, misforstod tilsyneladende også indholdet af en samtale mellem ham og Putin.
Efter et møde med Putin i sidste uge fik Witkoff sagt, at Rusland var villig til at trække sig ud af de delvist russisk besatte områder Kherson og Zaporizjzja.
Men ifølge det tyske medie Bild mente Putin det stik modsatte. At han ikke ville trække sig ud af de to regioner.
Til gengæld har Vladimir Putin i 2024 sagt, at han kræver de ukrainske regioner Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja - hvilket i så fald vil kræve, at Ukraine også opgiver de dele af Donetsk og Luhansk, som Rusland ikke har erobret endnu. Det står nu i den russiske forfatning, at de fire regioner er russiske.
Anders Puck Nielsen tilføjer, at det vil være en misforståelse at tro, at Putin vil være tilfreds, hvis han får de fire landområder.
Ifølge analytikeren er det Vladimir Putins plan at gøre hele Ukraine til en russisk vasalstat.
»Det har været målet med krigen fra begyndelsen af,« siger Anders Puck Nielsen.
I det hele taget har eksperten svært ved at se, hvordan Ukraine skal kunne acceptere afståelse af de besatte territorier.
»Det vil kræve stærke sikkerhedsgarantier, så Ukraine har vished om, at Rusland ikke angriber på et senere tidspunkt,« siger han.
Hvilket står i skarp kontrast til de russiske krav.
Udover de territoriale krav har Rusland allerede understreget, at landet ikke kan acceptere ukrainsk medlemskab af Nato eller europæiske, fredsbevarende styrker med USA som bagstopper. Putin ønsker en afvæbning af Ukraine.
Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, har også afvist ukrainsk medlemsskab af Nato.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har også understreget, at afgivelse af ukrainsk land til besættelsesmagten er udelukket.
Blandt andet fordi det vil være i strid med den ukrainske forfatning.
Lektor ved Aarhus Universitet Rasmus Brun Pedersen vurderede fredag over for B.T., at det kunne ende med en ‘Korea-løsning’, som henviser til grænsedragningen mellem Nord- og Sydkorea, som aldrig er blevet anerkendt af parterne officielt, men som alligevel står ved magt.
»Som tingene ser ud nu, er det mest realistiske scenarie, at der kommer en fastfrysning af de nuværende fronter. Men uden en officiel anerkendelse af de besatte områder som værende russiske,« siger Rasmus Brun Pedersen.
