»Vi er lidt i syv sind i forhold til, hvordan vi skal forholde os til de her udfordringer«
Sådan siger Thomas Hoffmann, der er islam-professor ved Københavns Universitet.
Vurderingen kommer i kølvandet på den dom fra Østre Landsret, der netop har slået fast, at en folkeskole i Albertslund var i sin gode ret til at kræve, at to kvindelige muslimske lærere skulle give hånd til mænd.
De to kvinder var ellers blevet tilkendt en erstatning på 25.000 kroner fra Ligebehandlingsnævnet, fordi deres praktik stoppede, da de nægtede at give hånd til en mandlig lærer. Nævnet mente, at det var forskelsbehandling.
Thomas Hoffmann fortalte lørdag til B.T., at der en islamisk vækkelse blandt unge muslimer i Danmark, der er mere religiøse end deres forældre.
Hvilket retssagen ifølge eksperten også er et eksempel på, idet begge kvinder til landsretten har forklaret, at de ikke kommer fra særligt religiøse hjem, men at de som unge blev draget af en streng islamisk levevis.
En levevis, som Thomas Hoffmann kalder 'hypersensitiv' og 'meget synlig'.
»Det er en praksis, hvor muslimerne er meget opmærksomme på deres rettigheder, og hvor det at tage hensyn til islam er udtryk for diversitet. Der er også meget fokus på, hvordan en kvinde optræder i det offentlige rum herunder, at man er tildækket og ikke rører ved mænd,« siger Thomas Hoffmann.
En del af vækkelsen er også, at muslimer i Danmark og Europa bruger retsinstanserne til at få samfundets anerkendelse af deres rettigheder. Her gennem Ligebehandlingsnævnet, som i første omgang tilkendte dem en erstatning.
»Håndtryks-sagen er et eksempel på, hvordan sagerne bliver prøvet i de demokratiske institutioner. Men her sagde landsretten altså fra og underkendte nævnets afgørelse,« siger Thomas Hoffmann og fortsætter:
»Så er der både elementer af en offerfortælling, hvor man føler sig diskrimineret og en aktivistisk kamp gennem de etablerede systemer,« siger Thomas Hoffmann.
Og kultursammenstødene slår til tider gnister. Blandt andet vedtog Folketinget i 2018 en lov, som kriminaliserer tildækning af ansigtet - selvom det i princippet strider imod den personlige frihed. Loven er lavet som et generelt forbud mod tildækning, men politikerne har ikke lagt skjul på, at loven skal bruges til at forhindre muslimske kvinder i at bære niqab.
Senest har Syddansk Universitet også lukket nogle såkaldte fordybelsesrum, fordi de de facto blev brugt som bederum af muslimske studerende. Noget som statsminister Mette Frederiksen (S) havde appelleret til i sin grundlovstale.
»Det danske samfund står i et vadested, og vi er lidt i syv sind ift. hvordan vi skal forholde os til de her udfordringer, hvor en mangeårig social praksis bliver udfordret. På den led er det vigtigt, at vi har fået den her landsretsdom,« siger Thomas Hoffmann.
Den konkrete håndtryks-episode ved Egelundskolen i Albertslund fandt sted i 2019. Her rakte en mandlig lærer hånden ud for at hilse på de to lærerstuderende, der skulle i seksugers-praktik.
Af vidneudsagnene i sagen fremgår det, at de to kvinder lod den mandlige lærer 'hænge', så hans hånd 'flagrede i luften'. I stedet tog de sig til højre side af brystet.
Af dommen fremgår, at de to muslimske kvinder havde fået fri proces, hvorfor retssagen koster statskassen 70.000 kroner.
B.T. har valgt kun at bringe de to kvinders fornavne for fastholdelse af anonymitet.
