Spørger man den amerikanske præsident Donald Trump, så kan opskriften på fred i Ukraine koges ned til det valg, som den ukrainske præsident nu træffer.
»Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj kan stoppe krigen næsten øjeblikkeligt, hvis han vil eller han kan kæmpe,« skriver præsidenten på Truth Social.
Det skulle angiveligt være ved afståelse af territorium til Vladimir Putin, at han kan stoppe krigen, men ifølge Berlingskes internationale analytiker Kristian Mouritzen, er det ikke helt så enkelt.
»Der er nogle principper på spil for Ukraine og Europa: At man ikke vil belønne Vladimir Putin for sin aggression, og det gør man, hvis man bare underkaster sig de russiske krav,« siger han.
Derfor er Kristian Mouritzen heller ikke i tvivl om, at de europæiske ledere, som mandag aften mødes med den amerikanske præsident Donald Trump i Washington, kommer til at sætte hårdt mod hårdt.
»De vil stå fast på, at Krim-halvøen og Donbas (de østlige provinser Donetsk og Luhansk, red.) er ukrainske, og hvis endelig Ukraine skal gå ind i direkte forhandlinger med Vladimir Putin, så skal den russiske præsident ikke på forhånd have sat nogle betingelser eller have fået tildelt ukrainsk territorium,« siger han.
Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj er allerede ankommet til Washington, og senere mandag får han selskab af af de vigtigste europæiske ledere.
Således kommer den tyske kansler Friedrich Merz, den franske præsident Emmanuel Macron, den britiske premierminister Keir Starmer, Italiens premierminister Giorgia Meloni, EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen, Natos generalsekretær Mark Rutte og Finlands præsident Alexander Stubb.
Og der kommer til at blive krydset klinger.
Donald Trump har allerede meldt ud, at det ikke kan komme på tale, at Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014, igen kommer på ukrainske hænder.
Samtidig afviser han, at Ukraine kan blive en del af Nato-alliancen.
Dermed er det også et åbent spørgsmål, hvad det er for sikkerhedsgarantier, som Ukraine kan få, hvis landet afstår territorium for at indgå en fred.
»Det er afgørende for Ukraine, at man får bastante sikkerhedsgarantier. Helst amerikanske soldater på ukrainsk jord, selvom jeg har svært ved at se det ske,« siger Kristian Mouritzen,
Kristian Mouritzen har i det hele taget svært ved at se, hvad det er for indrømmelser, den amerikanske præsident har fået fra Vladimir Putin under topmødet mellem de to fredag.
»Ud fra de sparsomme oplysninger, der er kommet ud, har Donald Trump ikke lagt et afgørende pres på Vladimir Putin. Sanktionerne er taget af bordet, og øget militær støtte har slet ikke været på tale,« siger Kristian Mouritzen.
Det eneste punkt, hvor han ser, at Rusland kan have givet sig en smule, er åbningen ift. at Ukraine kan blive omfattet af en sikkerhedsgaranti.
Men også det spørgsmål er mere kompliceret end som så. For selvom russerne på kort sigt primært er interesserede i at få fingre i ca. 20 procent af det ukrainsk territorium, så er deres plan på længere sigt, at gøre Ukraine til en russisk vasalstat,« siger Kristian Mouritzen.
»Rusland ønsker ikke nødvendigvis direkte militær kontrol med Ukraine, men man vil have overherredømmet, ligesom man har med Belarus. Og det vil Rusland gøre ved at påvirke de valg, der følger efter en fred, så man over tid får en ukrainsk præsident, som er venligt stemt over Rusland,« siger Kristian Mouritzen.
