Kig godt på billedet ovenover.
Det viser den britiske premierminister Neville Chamberlain (i forgrunden til venstre) i 1938. Netop hjemkommet efter at have mødtes med den tyske diktator Adolf Hitler.
»Fred i vor tid,« proklamerede Chamberlain, mens han viftede med et dokument underskrevet af ham selv og Adolf Hitler i München.
Chamberlain tillod, at Tyskland kunne få Sudeterlandet, som var en del af Tjekkoslovakiet, og så satsede han på, at Hitler ikke ville kræve mere. Det skete hen over hovedet på Tjekkoslovakiet.
Selvom man skal passe på med analogier til Anden Verdenskrig, så viser det ifølge en ekspert faren for en 'land for fred'-strategi, der ellers kan synes besnærende som løsning på Ukraine-krigen: På kort sigt skåner man en masse civile og soldaters liv. Men på længere sigt nærer man autokratens appetit på mere krig.
»Udviklingen efterfølgende viste jo, at det ikke nødvendigvis løser problemerne at give en angribende stormagt det, som landet kræver. Det kan faktisk gøre ondt værre,« siger Rasmus Brun Pedersen, der er lektor i international politik ved Aarhus Universitet.
Hitler havde appetit på mere, og det endte som bekendt med angrebet på Polen i 1939. Resten af historien kender vi.
Spørgsmålet om 'land for´fred' er højaktuelt i forbindelse med det historiske topmøde mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans russiske kollega, Vladimir Putin, i Alaska fredag.
Her skal Ukrainekrigen drøftes, men uden deltagelse af den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Ifølge Rasmus Brun Pedersen frygter Storbritannien, Tyskland og Frankrig som de store militære magter i Europa en aftale hen over hovedet på Ukraine.
»Der er meget på spil for de europæiske lande, og det er nu, at de skal vise, at hverken Trump eller Putin kan løbe om hjørner med dem,« siger han.
De europæiske lande er da også allerede oppe på dupperne.
Lørdag udsendte de europæiske lande med blandt andre den britiske premierminister, Keir Starmer, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som afsendere en fælles erklæring, som slog fast, at en fred kræver inddragelse af Ukraine.
Det samme har den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, slået fast.
Og faktum er også, at Donald Trump ikke uden videre kan forhandle på vegne af Ukraine.
»Det har han ikke folkeretligt mandat til,« siger Rasmus Brun Pedersen.
Og sker det alligevel, så er konflikten ikke nødvendigvis løst, fordi Putin får et stykke land.
I den sammenhæng er der nogle helt bærende principper på spil.
»Det her handler om den regelbaserede verdensorden. Hvis Rusland og USA bestemmer Ukraines skæbne hen over hovedet på ukrainerne, så er det første skridt i retning af en verdensorden, hvor de store magter kan gøre, hvad der passer dem, og hvor de små lande bare skal indordne sig. Noget vi ellers troede var fortid efter afslutningen på Anden Verdenskrig,« siger Rasmus Brun Pedersen.
Og en mulig fred, hvor Putin får land, har også et andet principielt lag.
»Hvis de besatte områder anerkendes som russiske, vil det være en belønning af aggressoren, som er Rusland og Vladimir Putin. Og vi har før set, at eftergivenhed bare giver autokrater mere blod på tanden,« siger Rasmus Brun Pedersen
Og det er her, at det sikkerhedspolitik puslespil, som Donald Trump har sat sig for at samle, kan vise sig kompliceret.
For selvom Donald Trump personligt næppe går særligt meget op i, hvor stregerne tegnes på et ukrainsk landkort, så er USA stadig en del af den vestlige Nato-alliance.
Mandag understregede Natos generalsekretær, Mark Rutte, at den vestlige alliance har én hovedfjende. Og det er Rusland.
»Så selvom Donald Trump tidligere har sået tvivl om Nato-samarbejdet, så vil det stadig være kontroversielt at indgå en aftale hen over hovederne på de resterende Nato-lande,« siger Rasmus Brun Pedersen.
En del af Donald Trump-pakken er også, at han fylder meget og er uforudsigelig. Og så kan han virke egenrådig og impulsiv.
Rasmus Brun Pedersen fortæller dog, at der bag ham er et embedsværk, som forstår de langsigtede sikkerhedspolitiske konsekvenser, hvis USA skulle gå hen og anerkende de russisk besatte områder. Donald Trump har da også - modsat tidligere - været meget påpasselig med at love, at der kommer noget konkret ud af topmødet.
»Som tingene ser ud nu ser ud nu, er det mest realistiske scenarie, at der kommer en fastfrysning af de nuværende fronter. Men uden en officiel anerkendelse af de besatte områder som værende russiske,« siger Rasmus Brun Pedersen.
